Add parallel Print Page Options

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser(A)

Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”

Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. 10 Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. 11 Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. 12 Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. 13 Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. 14 Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

Read full chapter

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser(A)

Lidt senere, da Jesus sad alene med disciplene på Olivenbjergets skråning lige over for templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas ham: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at alt er tæt ved afslutningen?”

Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange på vildspor. Når I hører om uro og krigshandlinger rundt omkring, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der jordskælv og hungersnød. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.”

Jesus fortsatte: „Vær på vagt! Man vil slæbe jer for retten og piske jer i synagogerne. I vil blive anklaget og stillet for konger og guvernører, fordi I tjener mig, men det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig, 10 ja, det gode budskab skal forkyndes for alle folkeslagene, før afslutningen kommer.

11 Når I bliver arresteret og slæbt for retten, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar. Sig bare det, som I får fra Gud, når øjeblikket er inde. Så er det nemlig ikke jer, der taler, men Helligånden.

12 Søskende vil forråde hinanden til døden og fædre angive deres børn. Børn vil gøre oprør mod deres forældre og vil endda få dem slået ihjel. 13 Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst.

Read full chapter