Jesus i forhør hos de jødiske ledere^(A)

⁵⁷ De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede. ⁵⁸ Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.

⁵⁹ Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. ⁶⁰ Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: ⁶¹ „Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”

⁶² Så rejste ypperstepræsten sig. „Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. „Hvad har du at sige til dit forsvar?” ⁶³ Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”

⁶⁴ „Ja, det er jeg,” svarede Jesus. „Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”

⁶⁵ Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Han har hånet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? I hørte selv, hvad han sagde. ⁶⁶ Hvad mener I andre?”

„Han er skyldig!” råbte de. „Han skal dø!”

^67-68 Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knyttede næver. Nogle slog ham med stokke og råbte: „Lad os se dine evner som profet, Messias! Hvem var det, der slog dig nu?”

Jesus føres bort, og Peter nægter at kendes ved ham^(A)

⁵⁴ Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand. ⁵⁵ Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det.

Jesus bliver hånet af vagterne^(A)

⁶³ Vagterne, der stod omkring Jesus, slog og hånede ham. ⁶⁴ De gav ham bind for øjnene, og efter hvert slag råbte de: „Hvem var det, der slog dig, profet?” ⁶⁵ Også på mange andre måder hånede de ham.

Jesus i forhør hos de jødiske ledere^(B)

⁶⁶ Det var nu ved at blive lyst, og det jødiske råd var samlet, både ypperstepræsterne, de skriftlærde og alle de øvrige ledere. Jesus blev ført frem for rådet, ⁶⁷ og man tog ham i forhør: „Er du Messias, så sig os det lige ud.”

„I tror jo ikke på, hvad jeg siger,” svarede Jesus. ⁶⁸ „Og I plejer heller ikke at svare, når jeg spørger jer om noget. ⁶⁹ Men snart skal Menneskesønnen tage plads ved den mægtige Guds højre side.”

⁷⁰ Straks råbte de i munden på hinanden: „Så er du altså Guds Søn?”

Jesus svarede: „I siger det selv. Ja, jeg er!”

⁷¹ „Så er der ikke brug for flere vidner!” lød det rundt omkring. „Nu har han selv indrømmet det.”

¹³ Derefter trak de af sted med ham.

I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.^{[a] 14} Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.^[b]

Ypperstepræsten forhører Jesus

¹⁹ Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.

²⁰ „Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. ²¹ Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”

²² En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.

²³ „Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”

²⁴ Annas havde nemlig sendt^[a] Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.