Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt^(A)

²⁸ Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.^[a] To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. ²⁹ Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

³⁰ Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. ³¹ Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

³² „Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

³³ Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. ³⁴ Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.

Jesus sætter en ikke-jøde fri fra dæmonernes magt^(A)

5 Jesus og disciplene var nu nået over søen til den anden bred, til gerasenernes^[a] egn. ^2-3 Straks da de gik i land, kom en mand styrtende ud fra en klippehule og hen imod dem. Han var besat af onde ånder og holdt til i de klippehuler, der blev brugt som gravpladser. ⁴ Han havde igen og igen sprængt alle de fodjern og lænker, man havde forsøgt at holde ham bundet med. Ingen kunne klare ham, ⁵ og dag og nat kunne man høre ham hyle i gravhulerne og oppe i bjergene, hvor han slog sig selv med sten.

⁶ Manden havde på lang afstand fået øje på Jesus, og nu kom han styrtende og kastede sig ned på jorden foran ham. ^7-8 Jesus befalede den onde ånd at forlade manden, men blev mødt med et højt skrig: „Lad mig være i fred, Jesus, du, den almægtige Guds Søn! Lov mig højt og helligt, at du ikke vil pine mig.”

⁹ „Hvad er dit navn?” spurgte Jesus. „Legion,” svarede han, „for vi er mange!” ¹⁰ Og så gav dæmonerne sig til at bønfalde Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen.

¹¹ Nu var der en stor flok svin, som gik og rodede efter føde på toppen af en skrænt i nærheden. ¹² „Giv os lov til at besætte svinene!” tiggede dæmonerne. ¹³ I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken—omkring 2000—styrtede ned ad skrænten og druknede i søen.

¹⁴ Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket. ¹⁵ Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. ¹⁶ De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til. ¹⁷ Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn.

¹⁸ Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham. ¹⁹ „Nej,” sagde Jesus, „gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud^[b] i sin barmhjertighed har gjort for dig.”

²⁰ Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.