Størst af alt er kærligheden

13 Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.

² Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.

³ Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære,^[a] men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.

⁴ Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk. ⁵ Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag. ⁶ Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. ⁷ Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.

⁸ Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op. ⁹ Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde, ¹⁰ men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.

¹¹ Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige. ¹² Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.

¹³ Der er tre blivende fundamenter: tro, håb^[b] og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.