1 Mosebog 25
Dette er Biblen på dansk
25 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura; 2 og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne. 4 Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner. 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; 6 men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.
7 De År, Abraham levede, udgjorde 175; 8 så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt. 9 Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre, 10 den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara. 11 Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'erlahajro'i.
12 Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham. 13 Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam, 14 Misjma, Duma, Massa, 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma. 16 Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer. 17 Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt. 18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.
19 Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak. 20 Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru. 21 Men Isak bad til Herren for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig. 22 Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adspørge Herren. 23 Da svarede Herren hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!" 24 Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv. 25 Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau. 26 Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes. 27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt. 28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.
29 Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken. 30 Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom. 31 Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!" 32 Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!" 33 Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob. 34 Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.
1 Mosebog 25
Bibelen på hverdagsdansk
Abrahams efterkommere gennem Ketura
25 Abraham havde taget[a] sig endnu en kone. Hun hed Ketura, 2 og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. 3 Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne. 4 Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.
5 Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede. 6 De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.
Abrahams død og begravelse
7 Abraham blev 175 år gammel. 8 Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage. 9-10 Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.
11 Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Be’er-Lahaj-Roi i Negev.
Ishmaels slægt
12-13 Det følgende er en liste over Ishmaels[b] efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam, 14 Mishma, Duma, Massa, 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. 16 Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem. 17 Ishmael var 137 år gammel, da han døde. 18 Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.
Jakob køber førstefødselsretten
19 Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham. 20 Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban. 21 Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid 22 med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.
23 Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”
24 Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger. 25 Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau. 26 Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.[c] Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.
27 Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene. 28 Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.
29 En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:
30 „Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.[d]
31 „Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.
32 „Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.
33 „Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob. 34 Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.