Add parallel Print Page Options

Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning har han Lyst til en skøn Gerning. En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre; ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk; en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed; (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?) ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom. Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og Djævelens Snare.

Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 10 Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige. 11 Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting. 12 En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestå sine Børn og sit eget Hus vel. 13 Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus.

14 Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme snart til dig; 15 men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold. 16 Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.

Ledere i menigheden(A)

1-2 Tro mig, at komme med i menighedens ledelse er et udmærket ønske at have, men der må stilles visse krav til en leder: Han skal have et godt ry og have vist trofasthed i sit ægteskab,[a] have selvbeherskelse, være fornuftig, anstændig, gæstfri og god til at lære fra sig.

Han må hverken være drikfældig eller stridslysten, men skal være venlig og fredsommelig, og han må ikke være pengegrisk. Han skal være en god leder i sit eget hjem og være i stand til at opdrage sine børn til at være lydige og vise respekt. (For hvis en mand ikke er en god leder i sit eget hjem, hvordan skulle han så kunne lede Guds menighed?) Han må ikke være en helt ny kristen, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under den samme dom, som Djævelen fik. Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.

Mandlige og kvindelige medhjælpere i menigheden

De, der hjælper med praktiske opgaver i menigheden, skal også være ærværdige mænd, man kan stole på. De må ikke være drikfældige eller ude efter at berige sig selv. De skal med ren samvittighed holde fast ved budskabet om Kristus, som nu er åbenbaret for os. 10 Prøv dem af først, og hvis de klarer opgaverne godt, kan de indsættes i deres hjælpetjeneste i menigheden. 11 De kvindelige medhjælpere skal også være ærværdige personer, der ikke løber med sladder.[b] De skal have selvbeherskelse og vise trofasthed i alt, hvad de foretager sig.

12 Medhjælpere[c] skal også have vist trofasthed i deres ægteskab og have bevist, at de kan styre deres børn og hjem på en god måde. 13 De, som trofast har udført deres arbejde i menigheden, har gjort gode fremskridt i deres kristne liv, og de vil opleve stor frimodighed i troen på Jesus Kristus.

En stor skat

14-15 Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden. 16 Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:

„Han[d] kom i menneskeskikkelse,
vandrede i Helligåndens kraft,
blev betjent af engle,
forkyndt blandt folkeslagene,
troet på over hele verden,
taget op til Himlens herlighed.”

Footnotes

  1. 3,1-2 Ordret står der: „én kones mand”, ligesom der står „én mands kone” i 5,9. Det var et almindeligt brugt udtryk på græsk for trofasthed over for sin ægtefælle.
  2. 3,11 Eller: „kommer med falske anklager.”
  3. 3,12 Den græske tekst taler her igen om de mandlige medhjælpere.
  4. 3,16 Nogle sene håndskrifter siger „Gud” i stedet for „han”. Ordet for „han” og forkortelsen for „Gud” er ens bortset fra to små streger.