Add parallel Print Page Options

Afgudsofre forbydes

17 1-2 Herren gav også Moses følgende instrukser, som han skulle videregive til Aron, præsterne og hele Israels folk:

„Hvis en israelit ofrer en ko, et lam eller en ged enten inde i lejren eller uden for lejren i stedet for at bringe den til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor den kan blive ofret til Herren efter forskrifterne, skal han betragtes på lige fod med en morder, og han skal bøde med sit liv. Formålet med denne lov er at få Israels folk til at holde op med at ofre på uindviede steder. Fra nu af skal de altid bringe deres ofre til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor præsten kan ofre deres takofre og andre ofre[a] til Herren. Det er nemlig kun ved at bringe ofrene til præsten, at han har mulighed for at stænke blodet på Herrens alter ved åbenbaringsteltets indgang og ofre fedtet som et lifligt offer. Folket skal ikke længere være mig utro. De skal holde op med at ofre til deres afskyelige afgudsgedebukke. Dette er en permanent lov, som skal gælde fra slægt til slægt. 8-9 Jeg gentager: Hvis en indfødt israelit eller en fremmed, der bor iblandt jer, bringer et brændoffer eller et andet offer andre steder end ved åbenbaringsteltets indgang, hvor det kan ofres til Herren på behørig vis, skal den person lide døden.

Forbud imod at spise blod

10 Jeg vil straffe alle israelitter eller fremmede iblandt jer, som spiser blod, ja, jeg vil udrydde dem fuldstændigt. 11 For blodet repræsenterer livet, som er helligt, og jeg vil, at blodet skal bruges til at stænke på alteret, for at det kan bringe soning for jeres synder. 12 Det er grunden til, at ingen iblandt jer, hverken israelit eller fremmed, må spise blod. 13 Og enhver, hvad enten det er en israelit eller en fremmed iblandt jer, som slår et dyr eller en fugl ihjel af den slags, som det er tilladt at spise, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord, 14 for blodet repræsenterer livet. Det er derfor, jeg har pålagt Israels folk aldrig at spise blod. Enhver, som alligevel gør det, skal dø.

15 Alle israelitter, såvel som fremmede iblandt jer, der spiser selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr, skal vaske deres tøj og bade og regnes for urene indtil aften. 16 Hvis de ikke vasker deres tøj og bader, må de selv tage ansvaret for følgerne.”

Footnotes

  1. 17,5 Efter den græske oversættelse, Septuaginta (LXX), som har en mere udførlig beskrivelse af ofrene her, end den hebraiske tekst har.

17 Herren talede til Moses og sagde: Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har Herren påbudt: Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren, uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at bringe Herren en Offergave foran Herrens Bolig, da skal dette tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk. Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til Herren, til Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til Herren. Præsten skal da sprænge Blodet på Herrens Alter ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for Herren. Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!

Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at ofre det til Herren, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk. 11 Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen. 12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde Blod. 13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord. 14 Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.

15 Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; så er han ren. 16 Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.