Add parallel Print Page Options

Mirjam gør oprør mod Moses

12 En dag gjorde Mirjam og Aron oprør imod Moses, fordi han havde taget sig en kone fra det land, der hed Kush,[a] syd for Egypten. „Kan Herren kun tale til Moses?” sagde de. „Hvad med os? Herren kan vel lige så godt tale til os.” Herren hørte det, men Moses prøvede ikke at forsvare sig, for han var jordens mest ydmyge menneske. Herren talte nu til både Moses, Aron og Mirjam og sagde: „Gå alle tre hen til åbenbaringsteltet!” Da stillede de sig foran teltet.

Derpå steg Herren ned, skjult i en sky, og stillede sig ved indgangen til teltet. „Aron og Mirjam, træd frem,” beordrede han. Det gjorde de så. Herren fortsatte: „Når jeg taler til en profet, gør jeg det normalt gennem syner og drømme, men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.[b] Med ham taler jeg ansigt til ansigt og ikke i gåder. Han har set mig, som jeg er. Hvor vover I så at gøre oprør imod ham?”

Så forlod Herren dem i vrede, 10 og da skyen løftede sig fra teltet, var Mirjam fyldt med hvide pletter over hele kroppen. Aron var rystet over synet af det 11 og udbrød: „Åh Moses, gå i forbøn for os, så vi ikke mister livet på grund af denne tåbelige synd. 12 Mirjam ligner jo et dødfødt barn, der allerede er begyndt at gå i forrådnelse.”

13 Da råbte Moses til Herren: „Herre, jeg beder dig: Gør hende rask.”

14 Herren svarede: „Hvis hendes egen far havde spyttet hende i ansigtet, var hun blevet uren og måtte bære sin skam i syv dage. Send hende derfor uden for lejren. Efter syv dage kan hun vende tilbage igen.”

15 Så blev Mirjam udstødt af lejren i syv dage, og folket måtte vente på hende, før de kunne rejse videre. 16 Derefter forlod de Hatzerot og nåede frem til Parans ørken, hvor de slog lejr og blev et stykke tid.

Footnotes

  1. 12,1 Landet Kush oversættes undertiden med Etiopien, men det henviser til den nordlige del af det nuværende Sudan, også kaldet Nubien.
  2. 12,7 Eller: „Han er den mest trofaste i hele mit folk.”

12 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde - og sagde: "Har Herren kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?" Og Herren hørte det. Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske på Jorden.

Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud. Men Herren steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus; med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer Herrens Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?" Og Herrens Vrede blussede op imod dem, og han gik bort. 10 Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. 11 Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik! 12 Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!" 13 Moses råbte da til Herren og sagde: "Ak, gør hende dog rask igen!" 14 Og Herren svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hun atter optages." 15 Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget. 16 Så brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.