4 Mosebog 16
Bibelen på hverdagsdansk
Tre mænd gør oprør
16 Blandt israelitterne var der en mand, der hed Kora, søn af Jitzhar, der igen var søn af Kehat, som var en af Levis sønner. Kora gjorde oprør imod Moses, og han blev bakket op af Datan og Abiram, der var sønner af den Eliab, som var søn af Pallu.[a] De var fra Rubens stamme. 2 250 andre mænd gik med i oprøret mod Moses, og de var alle sammen ansete og folkevalgte ledere.
3 Alle disse mænd gik nu til Moses og Aron og sagde: „Nu må det være nok med det præstestyre. Vi kan vel alle træde frem for Herren og ofre til ham. Hvorfor ophøjer I jer selv over Herrens folk?”
4 Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden, 5 og han sagde til Kora og hans tilhængere: „Vent til i morgen, så vil Herren vise, hvem der hører ham til, og hvem der er indviet til at træde frem for ham. 6-7 Kora, du og dine tilhængere skal komme tilbage i morgen med hver jeres røgelseskar, tænd op i dem og brænd røgelse for Herren. Så får vi at se, hvem Herren har udvalgt som præster. I levitter er gået for vidt!”
8-9 Moses sagde videre til Kora: „Er I levitter nu ikke længere tilfredse med den særstilling, Israels Gud har givet jer? Har han ikke udvalgt jer til på folkets vegne at hjælpe med arbejdet ved Herrens bolig? 10 Han har givet jer denne særlige tjeneste for ham. Vil I nu også være præster? 11 Det er Herren selv, ikke Aron og hans sønner, du og dine tilhængere gør oprør imod.”
12 Derefter sendte Moses bud efter Datan og Abiram, men de sendte følgende besked tilbage: „Vi kommer ikke. 13 Det er jo dig, der har lokket os bort fra det frugtbare Egypten, for at vi skulle dø her i ørkenen. Vil du stadig påstå, at du er Guds udvalgte leder? 14 Hvad med det vidunderlige land med frugtbare marker og vingårde, du lovede os? Hvor er det blevet af? Tror du ikke, folk har øjne i hovedet? Vi vil ikke have noget med dig at gøre mere.”
15 Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: „Lad være med at anerkende deres røgelsesofre. Jeg har aldrig forurettet nogen af dem eller stjålet så meget som et æsel fra dem.”
16 Derpå sagde han til Kora: „Husk nu at komme tilbage i morgen sammen med dine tilhængere, så I kan træde frem for Herren sammen med Aron. 17 Sørg for, at alle de 250 mænd kommer med hver deres røgelseskar. Du selv og Aron skal også komme med hver jeres røgelsesoffer.”
18 Næste dags morgen kom de med deres røgelseskar med ild i. Efter at de havde lagt røgelse på, stillede de sig op sammen med Moses og Aron ved åbenbaringsteltets indgang. 19 I mellemtiden havde Kora fået en stor del af folket over på sin side, og nu stod de og ventede på, hvad der ville ske. Da viste Herrens herlighed sig for folket, 20 og Herren sagde til Moses og Aron: 21 „Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”
22 Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. „Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, „er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”
23 Da svarede Herren: 24 „Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”
25 Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham. 26 „Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. „I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”
27 Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.
28 Da sagde Moses til folket: „Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig. 29 Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig, 30 men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”
31 Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem 32 og åbnede sig som et vældigt gab, og gabet opslugte de oprørske mænd, deres familier og deres ejendele, 33 så de røg lige lukt ned i dødsriget. Jordens gab lukkede sig over dem, og dermed var de udryddet af folket. 34 Men israelitterne flygtede skrækslagne ved lyden af deres skrig. De var bange for at lide samme skæbne.
35 I det samme fór der ild ud fra Herren og opbrændte de 250 mænd, der stod med deres røgelsesofre.
Footnotes
- 16,1 Teksten er usikker, jævnfør 1931 oversættelsen, 1.Mos. 46,9 og 4.Mos. 26,5-11. Den hebraiske tekst siger: „og On, søn af Pelet, sønner af Ruben”, men Pelet er muligvis en fejlskrivning for Pallu, der på hebraisk ligner Pelet til forveksling. Der nævnes ingen andre steder, at en mand ved navn On var med i komplottet, ligesom Pelet heller ikke kendes som en sønnesøn af Ruben. Den Eliab, der nævnes her, er ikke lederen af Zebulon stammen, jf. 4.Mos. 2,7.
4 Mosebog 16
Dette er Biblen på dansk
16 Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør. 2 De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd. 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens Forsamling?" 4 Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt. 5 Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: "Vent til i Morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig. 6 Således skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere, 7 og læg så i Morgen Gløder på og kom Røgelse på for Herrens Åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!" 8 Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu, I Levisønner! 9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved Herrens Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden? 10 Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden! 11 Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"
12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: "Vi kommer ikke! 13 Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os! 14 Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blår i Øjnene? Vi kommer ikke!" 15 Da harmedes Moses højlig og sagde til Herren: "Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke så meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"
16 Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine Tilhængere komme frem for Herrens Åsyn sammen med Aron; 17 og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder på og komme Røgelse på og frembære sin Pande for Herrens Åsyn, 25O Pander, du selv og Aron skal også tage hver sin Pande!" 18 Da tog hver sin Pande, lagde Gløder på og kom Røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; 19 og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. Da kom Herrens Herlighed til Syne for hele Menigheden, 20 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: 21 "Skil eder ud fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre den!" 22 Men de faldt på deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt Køds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?" 23 Da talede Herren til Moses og sagde: 24 "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!"
25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste, 26 og han talte til Menigheden og sagde: "Træk eder tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!" 27 Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og små. 28 Og Moses sagde: "Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrådighed: 29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig; 30 men hvis Herren lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet Herren!" 31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sig under dem, 32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; 33 og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!" 35 Og Ild for ud fra Herren og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.
36 Da talede Herren til Moses og sagde: 37 "Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderne ud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige 38 er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtræk på Alteret, thi de frembar dem for Herrens Åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn." 39 Da tog Præsten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbrændte Mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på Alteret 40 som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lægmand, ingen, som ikke hører til Arons Efterkommere, må træde frem for at ofre Røgelse for Herrens Åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans Tilhængere, således som Herren havde sagt ham ved Moses.
41 Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: "Det er eder, der har, dræbt Herrens Folk!" 42 Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og Herrens Herlighed kom til Syne. 43 Da trådte Moses og Aron hen foran Åbenbaringsteltet, 44 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: 45 "Fjern eder fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre dem!" Da faldt de på deres Ansigt, 46 og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, læg Gløder fra Alteret på og kom Røgelse på og skynd dig så hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra Herren, Plagen har allerede taget fat!" 47 Da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Røgelsen på og skaffede Folket Soning. 48 Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagen op. 49 Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld. 50 Så vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til Åbenbaringsteltet, efter at Plagen var ophørt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.