5 Mosebog 20
Bibelen på hverdagsdansk
Bestemmelser vedrørende krig
20 Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. 2 Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:
3 ‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. 4 Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’
5 Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. 6 Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. 7 Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. 8 Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ 9 Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.
10 Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. 11 Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. 12 Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, 13 og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, 14 men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. 15 De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.
16 Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, 17 men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. 18 På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.
19 Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. 20 De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.
5 Mosebog 20
Dette er Biblen på dansk
20 Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten 2 Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til Folket, 3 og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem! 4 Thi Herren eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr." 5 Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget. 6 Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget. 7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget." 8 Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte, som han selv er det!" 9 Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.
10 Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde den Fred. 11 Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig 12 Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den, 13 og når Herren din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle af Mandkøn ned med Sværdet. 14 Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad Herren din Gud giver dig. 15 Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her; 16 men i disse Folks Byer, som Herren din Gud giver dig i Eje, må du ikke lade en eneste Sjæl i Live. 17 På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne, Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som Herren din Gud har pålagt dig, 18 for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I forsynder eder mod Herren eders Gud.
19 Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de også skulde rammes af Belejringen? 20 Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.