Add parallel Print Page Options

13 Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HerrenS Øjne, og Herren gav dem i Filisternes Hånd i fyrretyve År.

Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slægt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født. Nu viste Herrens Engel sig for Kvinden og sagde til hende: "Se, du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise noget som helst urent! Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der må ikke komme Ragekniv på hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt til at frelse Israel af Filisternes Hånd!"

Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Guds Mand til mig, og han så ud som en Guds Engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende. Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af til sin Dødedag!"

Da bad Manoa til Herren og sagde: "Ak, Herre, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den Dreng, der skal fødes!" Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude på Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende. 10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!" 11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til Kvinden?" Og han sagde: "Ja!" 12 Så sagde Manoa: "Når nu dit Ord går i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med Drengen?" 13 Herrens Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for; 14 intet af, hvad der vokser på Vinstokken, må hun spise; Vin og stærk Drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!" 15 Da sagde Manoa til Herrens Engel: "Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!" 16 Men Herrens Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, så bring Herren det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens Engel. 17 Og Manoa sagde til Herrens Engel: "Hvad er dit Navn? Når dit Ord går i Opfyldelse, vil vi ære dig!" 18 Men Herrens Engel svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt." 19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det på Klippen til Herren, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru så til. 20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg Herrens Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru så til; og de faldt til Jorden på deres Ansigt. 21 Og Herrens Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. Så forstod Manoa, at det var Herrens Engel. 22 Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er dødsens, thi vi har set Gud!" 23 Men hans Hustru sagde til ham: "Havde Herren i Sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor Hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne Ting!"

24 Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham; 25 og Herrens Ånd begyndte at drive på ham i Dans Lejr mellem Zora og Esjtaol.

Samsons fødsel

13 Israels folk gjorde igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. Så udleverede han dem til filistrene, der undertrykte dem i 40 år.

På den tid boede der en mand ved navn Manoa fra Dans stamme i byen Zora. Hans kone kunne ikke blive gravid, så de havde ingen børn. En dag viste Herrens engel sig for Manoas kone og sagde til hende: „Du har aldrig kunnet få børn, men du vil snart blive gravid og føde en søn! Du må ikke drikke vin eller øl eller spise kød fra noget urent dyr.[a] Du må heller ikke klippe din søns hår, for han skal være naziræer og særligt indviet til at tjene Gud fra fødslen af. Han skal tage de indledende skridt til at befri Israel fra filistrenes undertrykkelse.”

Kvinden gik straks til sin mand og sagde: „En mand fra Gud viste sig for mig. Han så ud som en Herrens engel, frygtindgydende! Jeg spurgte ikke, hvor han kom fra, og han sagde ikke, hvad han hed. Men han sagde: Du skal blive gravid og føde en søn! Du må ikke drikke vin eller øl eller spise noget, der er ceremonielt urent. Drengen skal nemlig være naziræer og særligt indviet til Gud fra fødslen af og indtil han dør.”

Da bad Manoa til Gud: „Herre, lad dit sendebud komme tilbage til os og forklare os, hvordan vi skal opdrage den dreng, du vil give os.” Gud hørte hans bøn, og englen viste sig igen for Manoas kone, mens hun sad ude på marken. Hendes mand var der ikke, 10 så hun løb straks hjem til ham og sagde: „Nu er han der igen, den mand, som viste sig for mig forleden!”

11 Manoa skyndte sig med sin kone og spurgte manden: „Var det dig, der talte til min kone forleden?” „Ja, det var mig,” svarede han. 12 „Når nu det sker, som du har lovet, hvordan skal vi så opdrage drengen?” 13-14 Herrens engel svarede: „Din kone skal gøre, som jeg sagde. Hun må hverken spise druer eller rosiner eller drikke vin eller øl, og hun må ikke spise noget, der er ceremonielt urent.”

15-16 Så sagde Manoa: „Vi vil gerne slagte et gedekid og give dig et måltid mad, hvis du vil vente lidt.” Englen svarede: „Selvom jeg venter, vil jeg ikke spise jeres mad. Men hvis I vil ofre et gedekid, så giv det som et brændoffer til Herren.” (Det var ikke gået op for Manoa, at det virkelig var en engel).

17 „Sig os dit navn,” fortsatte Manoa, „så vi kan ære dig og fortælle om dig til andre, når dit ord er gået i opfyldelse, og drengen er født.” 18 „Hvorfor spørger du om det?” svarede englen. „Mit navn er overnaturligt.”

19 Derefter tog Manoa et gedekid og noget korn og ofrede det til Herren på en klippe. For øjnene af Manoa og hans kone gjorde Herren en overnaturlig ting: 20 Da flammerne slog op fra alteret mod himlen, steg englen opad midt i flammerne. Da Manoa og hans kone så det, faldt de på knæ med ansigtet mod jorden i tilbedelse. 21 Men englen forsvandt og viste sig aldrig for dem igen. Da gik det op for Manoa, at det var Gud selv i form af en engel. 22 „Vi har set Gud!” udbrød han. „Det er den visse død!” 23 Men hans kone svarede: „Hvis Herren ville slå os ihjel, ville han da ikke have taget imod vores brændoffer eller vist sig for os og fortalt os den vidunderlige nyhed, at vi vil få en søn!”

24 Da hun senere fødte en søn, kaldte hun ham Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham. 25 Og Guds Ånd begyndte at komme over ham med styrke og kraft ved Dans Lejr[b] mellem Zora og Eshtaol.

Footnotes

  1. 13,4 I 3.Mos. 11 omtales en række dyr, som ikke må spises, da de betragtes som urene dyr.
  2. 13,25 På hebraisk: Mahane-Dan

The Birth of Samson

13 Again the Israelites did evil in the eyes of the Lord, so the Lord delivered them into the hands of the Philistines(A) for forty years.(B)

A certain man of Zorah,(C) named Manoah,(D) from the clan of the Danites,(E) had a wife who was childless,(F) unable to give birth. The angel of the Lord(G) appeared to her(H) and said, “You are barren and childless, but you are going to become pregnant and give birth to a son.(I) Now see to it that you drink no wine or other fermented drink(J) and that you do not eat anything unclean.(K) You will become pregnant and have a son(L) whose head is never to be touched by a razor(M) because the boy is to be a Nazirite,(N) dedicated to God from the womb. He will take the lead(O) in delivering Israel from the hands of the Philistines.”

Then the woman went to her husband and told him, “A man of God(P) came to me. He looked like an angel of God,(Q) very awesome.(R) I didn’t ask him where he came from, and he didn’t tell me his name. But he said to me, ‘You will become pregnant and have a son. Now then, drink no wine(S) or other fermented drink(T) and do not eat anything unclean, because the boy will be a Nazirite of God from the womb until the day of his death.(U)’”

Then Manoah(V) prayed to the Lord: “Pardon your servant, Lord. I beg you to let the man of God(W) you sent to us come again to teach us how to bring up the boy who is to be born.”

God heard Manoah, and the angel of God came again to the woman while she was out in the field; but her husband Manoah was not with her. 10 The woman hurried to tell her husband, “He’s here! The man who appeared to me(X) the other day!”

11 Manoah got up and followed his wife. When he came to the man, he said, “Are you the man who talked to my wife?”

“I am,” he said.

12 So Manoah asked him, “When your words are fulfilled, what is to be the rule that governs the boy’s life and work?”

13 The angel of the Lord answered, “Your wife must do all that I have told her. 14 She must not eat anything that comes from the grapevine, nor drink any wine or other fermented drink(Y) nor eat anything unclean.(Z) She must do everything I have commanded her.”

15 Manoah said to the angel of the Lord, “We would like you to stay until we prepare a young goat(AA) for you.”

16 The angel of the Lord replied, “Even though you detain me, I will not eat any of your food. But if you prepare a burnt offering,(AB) offer it to the Lord.” (Manoah did not realize(AC) that it was the angel of the Lord.)

17 Then Manoah inquired of the angel of the Lord, “What is your name,(AD) so that we may honor you when your word comes true?”

18 He replied, “Why do you ask my name?(AE) It is beyond understanding.[a] 19 Then Manoah took a young goat, together with the grain offering, and sacrificed it on a rock(AF) to the Lord. And the Lord did an amazing thing while Manoah and his wife watched: 20 As the flame(AG) blazed up from the altar toward heaven, the angel of the Lord ascended in the flame. Seeing this, Manoah and his wife fell with their faces to the ground.(AH) 21 When the angel of the Lord did not show himself again to Manoah and his wife, Manoah realized(AI) that it was the angel of the Lord.

22 “We are doomed(AJ) to die!” he said to his wife. “We have seen(AK) God!”

23 But his wife answered, “If the Lord had meant to kill us, he would not have accepted a burnt offering and grain offering from our hands, nor shown us all these things or now told us this.”(AL)

24 The woman gave birth to a boy and named him Samson.(AM) He grew(AN) and the Lord blessed him,(AO) 25 and the Spirit of the Lord began to stir(AP) him while he was in Mahaneh Dan,(AQ) between Zorah and Eshtaol.

Footnotes

  1. Judges 13:18 Or is wonderful