Add parallel Print Page Options

Dans stamme stjæler Mikas afgudsbilleder

18 På den tid var der som sagt ingen konge i Israel. Dans stamme søgte efter et sted, hvor de kunne slå sig ned, eftersom det endnu ikke var lykkedes dem at indtage det område, de havde fået tildelt. De udvalgte fem tapre krigere som repræsentanter for deres forskellige klaner fra byerne Zora og Eshtaol. De blev sendt af sted for at udspionere hele landet. I Efraims højland overnattede de i Mikas hus. Da de hørte den unge levits dialekt, gik de hen til ham og spurgte: „Hvordan er du kommet herhen? Hvad laver du her?” Så fortalte han dem, hvordan Mika havde taget imod ham og ansat ham som sin personlige præst.

„Bed så Gud om at vise os, om vores ærinde vil lykkes!” sagde de. Præsten svarede: „Vær ved godt mod! Herren vil være med jer på rejsen!”

Derefter fortsatte de fem mænd til byen Lajish. De så, at byens folk levede ubekymret i fred og sikkerhed ligesom sidonierne, at de var velstående og ikke manglede noget, og at de boede langt fra Sidon og ingen kontakt havde med de omkringboende aramæere.

Da spionerne kom tilbage til Zora og Eshtaol, spurgte deres stammefæller dem: „Hvordan gik det? Hvad fandt I ud af?” 9-10 Mændene svarede: „Lad os tage af sted og erobre Lajish! Vi har set, at landet er virkelig godt. Der er ikke noget at betænke sig på. Folket dér lever fredeligt og bekymrer sig ikke om noget, for de mangler intet. Gud har givet os et frugtbart og rummeligt land.”

11 Så rykkede danitterne op fra Zora og Eshtaol med en hær på 600 bevæbnede krigere, 12 og de slog lejr ved det sted vest for Kirjat-Jearim i Juda, som den dag i dag kaldes Dans Lejr. 13 Derfra gik de ind i Efraims højland.

Da de kom til Mikas hus, 14 sagde spionerne til krigerne: „I gudehuset derhenne er der en efod, nogle husguder, et gudebillede og en støbt gudestatuette. Mon ikke vi er enige om, hvad vi skal gøre?”

15-16 Så gik de fem mænd hen til gudehuset, mens de 600 krigere blev stående uden for porten. Da den unge præst kom ud til porten, hilste mændene hjerteligt på ham. 17 Mens præsten stod udenfor sammen med krigerne, kom de fem mænd ud fra Mikas gudehus med gudebilledet, efoden, husguderne og den støbte gudestatuette. 18 „Hvad er det, I gør?” udbrød præsten forbavset. 19 „Ti stille og følg med!” svarede de. „Fra nu af skal du være vejleder og præst for os! Er det ikke bedre at være præst for en hel stamme end bare for en enkelt mand?” 20 Det forslag syntes præsten godt om, og uden yderligere indvendinger tog han efoden, husguderne og gudebilledet og fulgte med dem.

21 Hele gruppen fortsatte nu rejsen mod Lajish med deres børn, kvæg og ejendele forrest. 22 Da de var kommet lidt på afstand, tilkaldte Mika sine naboer og satte efter dem, der havde stjålet hans guder. Da de havde indhentet dem, 23 råbte de til dem, at de skulle standse.

„Hvad er der i vejen?” spurgte danitterne. „Hvorfor kommer du med alle de folk?” 24 „Hvad tror I?” råbte Mika tilbage. „I har stjålet mine guder og min præst, så nu har jeg ingenting tilbage. Og så spørger I, hvad der er i vejen!” 25 „Du gør bedst i at passe dig selv!” svarede danitterne. „Ellers kunne det være, at nogle af os blev sure og huggede jer alle sammen ned!”

26 Da Mika blev klar over, at der ikke var noget at stille op, vendte han om og gik hjem, og danitterne fortsatte deres rejse 27-28 med hans afgudsbilleder og hans præst.

Da de nåede frem til Lajish, der lå fredeligt og trygt i dalen ved Bet-Rehob, huggede de indbyggerne ned og brændte byen af. Der var ingen, der kom til undsætning, afstanden til Sidon var for stor, og de havde ingen kontakt med de omkringboende aramæere. Efter sejren genopbyggede danitterne byen og blev boende der. 29 De gav byen et nyt navn og opkaldte den efter deres forfar Dan, en af Jakobs sønner.

30 Derefter opstillede de afgudsbillederne i byen og udnævnte Jonatan fra Gershoms slægt[a] til præst. Jonatans efterkommere vedblev at være præster for danitterne, indtil byens befolkning blev ført bort som fanger til et fjendtligt land. 31 Danitterne brugte Mikas afgudsbilleder, imens Herrens helligdom var i Shilo.

Footnotes

  1. 18,30 Teksten siger: „Gershom, søn af Moses”, men nogle håndskrifter siger „Manasse” i stedet for Moses. Jonatan er sikkert den føromtalte levit.

18 I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer. Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og de sagde til dem: "Drag hen og undersøg Landet!" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der. Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har ført dig herhen, hvad tager du dig for på dette Sted, og hvorfor er du her?" Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Præst." Da sagde de til ham: "Adspørg da Gud, at vi kan få at vide, om vor Færd skal lykkes!" Præsten sagde da til dem: "Far med Fred, Herren våger over eders Færd!" Så drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de så, at Byen levede trygt på Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at gøre. Da de kom tilbage til deres Brødre i Zora og Esjtaol, spurgte disse dem: "Hvad har I at melde?" De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er såre godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet! 10 Thi Gud bar givet det i eders Hånd et Sted, hvor der ikke er Mangel på nogen Verdens Ting! Når l kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"

11 Så brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zora og Esjtaol, 12 og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat Jearim. 13 Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus, 14 tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Brødre: "Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskåret og støbt Billede? Så indser I vel, hvad I har at gøre!" 15 De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste på ham, 16 medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten. 17 Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden, medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten. 18 Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: "Hvad er det, I gør?" 19 Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?" 20 Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene. 21 Derpå vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.

22 Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de Huse, der lå ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne. 23 Da de råbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?" 24 Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?" 25 Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke høre et Ord mere fra dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte både dit eget og dine Husfolks Liv på Spil!" 26 Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika så, at de var ham for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.

27 De tog så Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt, huggede dem ned med Sværdet og stak Ild på Byen, 28 uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den lå langt fra Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet Rehobs Dal. Så byggede de Byen op igen og bosatte sig der; 29 og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn; men før var Byens Navn Lajisj. 30 Derpå stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i Landflygtighed. 31 Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.

The Danites Settle in Laish

18 In those days Israel had no king.(A)

And in those days the tribe of the Danites was seeking a place of their own where they might settle, because they had not yet come into an inheritance among the tribes of Israel.(B) So the Danites(C) sent five of their leading men(D) from Zorah and Eshtaol to spy out(E) the land and explore it. These men represented all the Danites. They told them, “Go, explore the land.”(F)

So they entered the hill country of Ephraim and came to the house of Micah,(G) where they spent the night. When they were near Micah’s house, they recognized the voice of the young Levite;(H) so they turned in there and asked him, “Who brought you here? What are you doing in this place? Why are you here?”

He told them what Micah had done for him, and said, “He has hired me and I am his priest.(I)

Then they said to him, “Please inquire of God(J) to learn whether our journey will be successful.”

The priest answered them, “Go in peace(K). Your journey has the Lord’s approval.”

So the five men(L) left and came to Laish,(M) where they saw that the people were living in safety, like the Sidonians, at peace and secure.(N) And since their land lacked nothing, they were prosperous.[a] Also, they lived a long way from the Sidonians(O) and had no relationship with anyone else.[b]

When they returned to Zorah and Eshtaol, their fellow Danites asked them, “How did you find things?”

They answered, “Come on, let’s attack them! We have seen the land, and it is very good. Aren’t you going to do something? Don’t hesitate to go there and take it over.(P) 10 When you get there, you will find an unsuspecting people and a spacious land that God has put into your hands, a land that lacks nothing(Q) whatever.(R)

11 Then six hundred men(S) of the Danites,(T) armed for battle, set out from Zorah and Eshtaol. 12 On their way they set up camp near Kiriath Jearim(U) in Judah. This is why the place west of Kiriath Jearim is called Mahaneh Dan[c](V) to this day. 13 From there they went on to the hill country of Ephraim and came to Micah’s house.(W)

14 Then the five men who had spied out the land of Laish(X) said to their fellow Danites, “Do you know that one of these houses has an ephod,(Y) some household gods and an image overlaid with silver?(Z) Now you know what to do.” 15 So they turned in there and went to the house of the young Levite at Micah’s place and greeted him. 16 The six hundred Danites,(AA) armed for battle, stood at the entrance of the gate. 17 The five men who had spied out the land went inside and took the idol, the ephod and the household gods(AB) while the priest and the six hundred armed men(AC) stood at the entrance of the gate.

18 When the five men went into Micah’s house and took(AD) the idol, the ephod and the household gods,(AE) the priest said to them, “What are you doing?”

19 They answered him, “Be quiet!(AF) Don’t say a word. Come with us, and be our father and priest.(AG) Isn’t it better that you serve a tribe and clan(AH) in Israel as priest rather than just one man’s household?” 20 The priest was very pleased. He took the ephod, the household gods and the idol and went along with the people. 21 Putting their little children, their livestock and their possessions in front of them, they turned away and left.

22 When they had gone some distance from Micah’s house, the men who lived near Micah were called together and overtook the Danites. 23 As they shouted after them, the Danites turned and said to Micah, “What’s the matter with you that you called out your men to fight?”

24 He replied, “You took(AI) the gods I made, and my priest, and went away. What else do I have? How can you ask, ‘What’s the matter with you?’”

25 The Danites answered, “Don’t argue with us, or some of the men may get angry and attack you, and you and your family will lose your lives.” 26 So the Danites went their way, and Micah, seeing that they were too strong for him,(AJ) turned around and went back home.

27 Then they took what Micah had made, and his priest, and went on to Laish, against a people at peace and secure.(AK) They attacked them with the sword and burned(AL) down their city.(AM) 28 There was no one to rescue them because they lived a long way from Sidon(AN) and had no relationship with anyone else. The city was in a valley near Beth Rehob.(AO)

The Danites rebuilt the city and settled there. 29 They named it Dan(AP) after their ancestor Dan, who was born to Israel—though the city used to be called Laish.(AQ) 30 There the Danites set up for themselves the idol, and Jonathan son of Gershom,(AR) the son of Moses,[d] and his sons were priests for the tribe of Dan until the time of the captivity of the land. 31 They continued to use the idol Micah had made,(AS) all the time the house of God(AT) was in Shiloh.(AU)

Footnotes

  1. Judges 18:7 The meaning of the Hebrew for this clause is uncertain.
  2. Judges 18:7 Hebrew; some Septuagint manuscripts with the Arameans
  3. Judges 18:12 Mahaneh Dan means Dan’s camp.
  4. Judges 18:30 Many Hebrew manuscripts, some Septuagint manuscripts and Vulgate; many other Hebrew manuscripts and some other Septuagint manuscripts Manasseh