Add parallel Print Page Options

Israels lovsang

26 Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:

Vores by er godt befæstet,
    Herren selv er dens mure og volde.
Luk portene op for et retskaffent folk,
    som holder fast ved troen på Gud.
De, som stoler på Herren,
    skal bo der i fred.
Stol altid på Herren,
    for han er den evige klippe.
Han nedstyrter alle de stolte,
    knuser de knejsende byer,
jævner dem med jorden
    og smider dem i støvet,
så de trampes ned
    af de undertryktes fødder.
De retskafne vandrer uden at snuble,
    for Herren baner vej for dem.
Herre, vi ønsker at gøre din vilje,
    vi ønsker af hjertet at ære dit navn.
Om natten længes min sjæl efter dig,
    min ånd søger dig hele tiden.
Når din dom rammer jorden,
    vil folk forstå, hvad retfærdighed er.
10 Viser du nåde mod de gudløse,
    lærer de ikke at gøre det gode.
De kan bo i et land med retfærdighed
    uden at fatte Herrens storhed.
11 Herre, de lytter ikke til dine trusler,
    ser ikke din hånd, som er parat til slag.
Vis dem din nidkærhed for dit folk,
    så de med skam erkender din magt,
        mens dine fjender fortæres af ilden.
12 Herre, lad din fred hvile over os.
    Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13 Herre, vor Gud, andre har hersket over os,
    men kun dig vil vi anerkende og ære.
14 De andre herskere er døde og borte,
    de kommer ikke til live igen.
Din straf ramte dem, og de blev udryddet.
    De huskes ikke mere.
15 Herre, du har gjort os til et talrigt folk
    og udvidet vore grænser.
        Derved har du vist din storhed.
16 Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,
    hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17 Herre, vi var som en fødende kvinde,
    der vrider sig i smerte.
18 Ja, vi vred os i fødselsveer,
    men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
    Intet fødtes af vore anstrengelser.
19 Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
    deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
    skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
    vil Herren lade sine døde se livets lys.

Israels befrielse

20 Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21 Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.

26 På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk. Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab, hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig. Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig Klippe. Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet. De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej. Ja, vi venter dig, Herre, på dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry står vor Sjæls Attrå. Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig, Retfærd. 10 Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke Herrens Højhed. 11 Herre, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem! 12 Herre, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. 13 Herre vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi. 14 Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem. 15 Du har mangfoldiggjort Folket, Herre, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser. 16 Herre, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem. 17 Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i Veer, således fik vi det, Herre, fra dig. 18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden. 19 Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.

20 Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over. 21 Thi Herren går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.