Add parallel Print Page Options

Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds. Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land. Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Åsyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, når Bytte deles. Thi dets tunge Åg og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som på Midjans Dag; ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov. Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det må grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers Herres Nidkærhed gør det.

Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned; alt Folket får det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed: 10 "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi får Cedre i Stedet!" 11 Da rejser Herren dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op, 12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud. 13 Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ej Hærskarers Herre. 14 Da hugger Herren Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv på en eneste Dag. 15 Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale. 16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges. 17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud. 18 Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild på det tætte Krat, så det hvirvler op i Røg. 19 Ved Hærskarers Herres Vrede står Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skåner ikke hverandre. 20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød, 21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

Det folk, som går rundt i mørke,
    skal se et strålende lys.
Lyset vil skinne på alle,
    som lever i dødsskyggens land.
Herre, du gør jubelen stor,
    du fylder os med glæde,
som når høstfolk fryder sig over høsten,
    som krigere jubler, når de deler byttet.
For du bryder det tunge åg,
    som hviler på vores skuldre,
knækker slavefogedens kæp,
    som da du frelste os fra midjanitterne.
Støvler, der trampede i krigen,
    og kapper, som er sølet i blod
skal brændes op,
    fortæres af ilden.
For et barn er født os!
    En søn er os givet!
Han skal herske over os,
    og han skal kaldes:
„Underfuld Rådgiver”,
    „Vældig Gud”,
„Evig Fader”,
    „Fredsfyrste”.
Når han bliver konge i Davidsriget,
    bliver hans magt uden grænser,
        og han skaber fred overalt.
For han bygger sit rige på retfærdighed
    fra nu af og til evig tid.
Herren, den Almægtige,
    vil gøre, hvad han har besluttet.

Herrens dom over Nordriget

Herren har udtalt sin dom over Israels rige, over Jakobs slægt. Alle i Samaria har hørt det, det er kendt i Efraims land. Alligevel siger de i hovmod og trods: „Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og vi erstatter det ødelagte morbærfigentræ med cedertræ.” 10 Herren vil svare på deres hovmod ved at føre fjender imod dem, 11 aramæerne fra øst og filistrene fra vest. Med vidtåbne gab kommer de og opsluger Israel. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

12 Men de angrede ikke over for ham, der straffede dem. De søgte stadig ikke Herren, den Almægtige. 13-14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel og tilintetgøre både høj og lav på samme dag. Landets ledere er hovedet, de løgnagtige profeter er halen. 15 Folkets ledere førte dem vild, de viste dem vej til afgrunden.

16 Derfor vil Herren ikke hjælpe de unge krigere, og han har ikke medynk med dem, der bliver enker, og dem, der bliver faderløse. De er jo alle onde og gudløse, og de taler som tåber. Derfor er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

17 Ondskaben brænder som en ild, der fortærer tjørn og tidsel og antænder skovens tætte krat, så røgen hvirvler op. 18-19 Herren den Almægtiges vrede afsvider landet, og folket bliver ildens bytte. Ingen hjælper hinanden, men de slås med deres nærmeste om føden. De stjæler mad fra hinanden, men bliver ikke mætte. De æder alt, hvad de kan finde af spiseligt, men er lige sultne. Nogle vil endda fortære deres egne børn. 20 Manasse er imod Efraim, Efraim er imod Manasse—og sammen overfalder de Judas stamme. Alligevel er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

[a]Nevertheless, there will be no more gloom(A) for those who were in distress. In the past he humbled the land of Zebulun and the land of Naphtali,(B) but in the future he will honor Galilee of the nations, by the Way of the Sea, beyond the Jordan—

The people walking in darkness(C)
    have seen a great light;(D)
on those living in the land of deep darkness(E)
    a light has dawned.(F)
You have enlarged the nation(G)
    and increased their joy;(H)
they rejoice before you
    as people rejoice at the harvest,
as warriors rejoice
    when dividing the plunder.(I)
For as in the day of Midian’s defeat,(J)
    you have shattered(K)
the yoke(L) that burdens them,
    the bar across their shoulders,(M)
    the rod of their oppressor.(N)
Every warrior’s boot used in battle
    and every garment rolled in blood
will be destined for burning,(O)
    will be fuel for the fire.
For to us a child is born,(P)
    to us a son is given,(Q)
    and the government(R) will be on his shoulders.(S)
And he will be called
    Wonderful Counselor,(T) Mighty God,(U)
    Everlasting(V) Father,(W) Prince of Peace.(X)
Of the greatness of his government(Y) and peace(Z)
    there will be no end.(AA)
He will reign(AB) on David’s throne
    and over his kingdom,
establishing and upholding it
    with justice(AC) and righteousness(AD)
    from that time on and forever.(AE)
The zeal(AF) of the Lord Almighty
    will accomplish this.

The Lord’s Anger Against Israel

The Lord has sent a message(AG) against Jacob;
    it will fall on Israel.
All the people will know it—
    Ephraim(AH) and the inhabitants of Samaria(AI)
who say with pride
    and arrogance(AJ) of heart,
10 “The bricks have fallen down,
    but we will rebuild with dressed stone;(AK)
the fig(AL) trees have been felled,
    but we will replace them with cedars.(AM)
11 But the Lord has strengthened Rezin’s(AN) foes against them
    and has spurred their enemies on.
12 Arameans(AO) from the east and Philistines(AP) from the west
    have devoured(AQ) Israel with open mouth.

Yet for all this, his anger(AR) is not turned away,
    his hand is still upraised.(AS)

13 But the people have not returned(AT) to him who struck(AU) them,
    nor have they sought(AV) the Lord Almighty.
14 So the Lord will cut off from Israel both head and tail,
    both palm branch and reed(AW) in a single day;(AX)
15 the elders(AY) and dignitaries(AZ) are the head,
    the prophets(BA) who teach lies(BB) are the tail.
16 Those who guide(BC) this people mislead them,
    and those who are guided are led astray.(BD)
17 Therefore the Lord will take no pleasure in the young men,(BE)
    nor will he pity(BF) the fatherless and widows,
for everyone is ungodly(BG) and wicked,(BH)
    every mouth speaks folly.(BI)

Yet for all this, his anger is not turned away,
    his hand is still upraised.(BJ)

18 Surely wickedness burns like a fire;(BK)
    it consumes briers and thorns,(BL)
it sets the forest thickets ablaze,(BM)
    so that it rolls upward in a column of smoke.
19 By the wrath(BN) of the Lord Almighty
    the land will be scorched(BO)
and the people will be fuel for the fire;(BP)
    they will not spare one another.(BQ)
20 On the right they will devour,
    but still be hungry;(BR)
on the left they will eat,(BS)
    but not be satisfied.
Each will feed on the flesh of their own offspring[b]:
21     Manasseh will feed on Ephraim, and Ephraim on Manasseh;(BT)
    together they will turn against Judah.(BU)

Yet for all this, his anger is not turned away,
    his hand is still upraised.(BV)

Footnotes

  1. Isaiah 9:1 In Hebrew texts 9:1 is numbered 8:23, and 9:2-21 is numbered 9:1-20.
  2. Isaiah 9:20 Or arm