Add parallel Print Page Options

En sørgesang om Israels konger

19 Herren sagde til mig, at jeg skulle synge følgende sørgesang over Israels konger:

„Jeres mor var en storslået løvinde.
    Hendes unger voksede op iblandt løver.
En af dem blev en vældig stærk ungløve,
    som lærte at jage og æde mennesker.
Da samlede folkeslagene deres jægere
    og gravede en fælde for den.
        Den blev fanget og ført til Egypten.[a]
Moderen ventede på at få sin unge tilbage,
    men til sidst opgav hun håbet.
        Så trænede hun en anden unge.
Han blev løveflokkens leder,
    lærte at jage og æde mennesker.
Han angreb og ødelagde nabolandenes byer,
    folkene rystede af skræk ved hans brøl.
Men de samlede deres hære
    og omringede ham fra alle sider.
De satte fælde for ham,
    og han blev fanget i nettet,
        sat i bur og ført bort til Babylon.[b]
Der blev han bevogtet,
    aldrig mere hørtes hans brøl i Israels bjergland.

10 Jeres mor var en frodig vinstok,
    plantet, hvor der var rigeligt med vand.
11 Dens grene voksede sig store og stærke,
    og nogle af dem blev til sceptre.
Den knejsede højt og nåede til skyerne.
    Dens storhed kunne ses på lang afstand.
12 Men den blev rykket op med rode
    og smidt på jorden i vrede.
Østenvinden udtørrede dens frugter,
    grenene visnede og blev fortæret af ild.
13 Vinstokken endte i ørkenen,
    hvor jorden er tør og tørstig.
14 Ilden kom fra dens egen stamme
    og fortærede både grene og frugt.
Der er ingen stolte grene tilbage,
    der kunne blive til et scepter.”

Dette er og bliver en sørgesang.

Footnotes

  1. 19,4 Det var kong Joahaz, jf. 2.Kong. 23,31-34.
  2. 19,9 Kong Jojakin, jf. 2.Kong. 24,8-12.

19 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land. Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.

Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl. Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget. De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.

10 Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde. 11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker. 12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op. 13 Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land. 14 Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.

A Lament Over Israel’s Princes

19 “Take up a lament(A) concerning the princes(B) of Israel and say:

“‘What a lioness(C) was your mother
    among the lions!
She lay down among them
    and reared her cubs.(D)
She brought up one of her cubs,
    and he became a strong lion.
He learned to tear the prey
    and he became a man-eater.
The nations heard about him,
    and he was trapped in their pit.
They led him with hooks(E)
    to the land of Egypt.(F)

“‘When she saw her hope unfulfilled,
    her expectation gone,
she took another of her cubs(G)
    and made him a strong lion.(H)
He prowled among the lions,
    for he was now a strong lion.
He learned to tear the prey
    and he became a man-eater.(I)
He broke down[a] their strongholds
    and devastated(J) their towns.
The land and all who were in it
    were terrified by his roaring.
Then the nations(K) came against him,
    those from regions round about.
They spread their net(L) for him,
    and he was trapped in their pit.(M)
With hooks(N) they pulled him into a cage
    and brought him to the king of Babylon.(O)
They put him in prison,
    so his roar(P) was heard no longer
    on the mountains of Israel.(Q)

10 “‘Your mother was like a vine in your vineyard[b](R)
    planted by the water;(S)
it was fruitful and full of branches
    because of abundant water.(T)
11 Its branches were strong,
    fit for a ruler’s scepter.
It towered high
    above the thick foliage,
conspicuous for its height
    and for its many branches.(U)
12 But it was uprooted(V) in fury
    and thrown to the ground.
The east wind(W) made it shrivel,
    it was stripped of its fruit;
its strong branches withered
    and fire consumed them.(X)
13 Now it is planted in the desert,(Y)
    in a dry and thirsty land.(Z)
14 Fire spread from one of its main[c] branches
    and consumed(AA) its fruit.
No strong branch is left on it
    fit for a ruler’s scepter.’(AB)

“This is a lament(AC) and is to be used as a lament.”

Footnotes

  1. Ezekiel 19:7 Targum (see Septuagint); Hebrew He knew
  2. Ezekiel 19:10 Two Hebrew manuscripts; most Hebrew manuscripts your blood
  3. Ezekiel 19:14 Or from under its