Add parallel Print Page Options

34 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden? I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke; de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed. Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes. Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem. Derfor, I Hyrder, hør Herrens Ord! Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Fordi min Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord, derfor, I Hyrder, hør Herrens Ord! 10 Så siger den Herre Herren: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.

11 Thi så siger den Herre Herren: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den. 12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag; 13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder. 14 På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge. 15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre Herren. 16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

17 Og I, min Hjord! Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil skifte. Ret mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke. 18 Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet? 19 Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder! 20 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer for at skifte Ret mellem de fede og de magre Får. 21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud, 22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem Får og Får.

23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, Herren, har talet. 25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene. 26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse. 27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle. 28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem. 29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån. 30 De skal kende, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre Herren 31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren.

Israels egoistiske ledere

34 Herren sagde til mig: „Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden.[a] Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? Men I spiser selv fedtet[b] og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene. I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt. Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr. Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.

I hyrder, hør nu Herrens ord: I forsømte min hjord og beskyttede den ikke mod angreb fra vilde dyr. I er uegnede som hyrder, for I søgte ikke efter de får, der fór vild. I tænkte kun på jer selv, ikke på fårene. 9-10 Derfor straffer jeg jer. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal I hyrder kræves til regnskab for, hvad der er sket med min hjord. Jeg tillader jer ikke længere at vogte mine får, for I tænker kun på jer selv. Jeg river mine får ud af kløerne på jer. I får ikke lov at udnytte dem længere.

Genoprettelsen og den gode hyrde

11 Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem. 12 Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem. 13 Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god. 14 Jeg leder dem til de bedste og mest frodige græsgange. 15 Jeg overtager ansvaret for mine får og sikrer mig, at de hviler trygt, siger Herren. 16 Jeg opsøger de fortabte og forkomne får og sørger for, at de kommer sikkert hjem igen. Jeg forbinder de sårede og helbreder de syge. Men de selvsikre og egoistiske vil få deres velfortjente straf.

17 Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.

18 Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder. 19 Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand. 20 Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge. 21 I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk. 22 Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.

23 Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde. 24 Da vil jeg, Herren, være deres Gud, og de får en ny leder, der er som min tjener David. Jeg, Herren, har talt.

En ny pagt med fred

25 Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven. 26 Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. 27 Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren. 28 De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler. 29 Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån. 30 Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren. 31 I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”

Footnotes

  1. 34,2 Jf. Jer. 23,1-8
  2. 34,3 LXX siger „mælken”, mens den masoretiske tekst siger „fedtet”. De to ord skrives ens på hebraisk.

The Lord Will Be Israel’s Shepherd

34 The word of the Lord came to me: “Son of man, prophesy against the shepherds of Israel; prophesy and say to them: ‘This is what the Sovereign Lord says: Woe to you shepherds of Israel who only take care of yourselves! Should not shepherds take care of the flock?(A) You eat the curds, clothe yourselves with the wool and slaughter the choice animals, but you do not take care of the flock.(B) You have not strengthened the weak or healed(C) the sick or bound up(D) the injured. You have not brought back the strays or searched for the lost. You have ruled them harshly and brutally.(E) So they were scattered because there was no shepherd,(F) and when they were scattered they became food for all the wild animals.(G) My sheep wandered over all the mountains and on every high hill.(H) They were scattered(I) over the whole earth, and no one searched or looked for them.(J)

“‘Therefore, you shepherds, hear the word of the Lord: As surely as I live, declares the Sovereign Lord, because my flock lacks a shepherd and so has been plundered(K) and has become food for all the wild animals,(L) and because my shepherds did not search for my flock but cared for themselves rather than for my flock,(M) therefore, you shepherds, hear the word of the Lord: 10 This is what the Sovereign Lord says: I am against(N) the shepherds and will hold them accountable for my flock. I will remove them from tending the flock so that the shepherds can no longer feed themselves. I will rescue(O) my flock from their mouths, and it will no longer be food for them.(P)

11 “‘For this is what the Sovereign Lord says: I myself will search for my sheep(Q) and look after them. 12 As a shepherd(R) looks after his scattered flock when he is with them, so will I look after my sheep. I will rescue them from all the places where they were scattered on a day of clouds and darkness.(S) 13 I will bring them out from the nations and gather(T) them from the countries, and I will bring them into their own land.(U) I will pasture them on the mountains of Israel, in the ravines and in all the settlements in the land.(V) 14 I will tend them in a good pasture, and the mountain heights of Israel(W) will be their grazing land. There they will lie down in good grazing land, and there they will feed in a rich pasture(X) on the mountains of Israel.(Y) 15 I myself will tend my sheep and have them lie down,(Z) declares the Sovereign Lord.(AA) 16 I will search for the lost and bring back the strays. I will bind up(AB) the injured and strengthen the weak,(AC) but the sleek and the strong I will destroy.(AD) I will shepherd the flock with justice.(AE)

17 “‘As for you, my flock, this is what the Sovereign Lord says: I will judge between one sheep and another, and between rams and goats.(AF) 18 Is it not enough(AG) for you to feed on the good pasture? Must you also trample the rest of your pasture with your feet?(AH) Is it not enough for you to drink clear water? Must you also muddy the rest with your feet? 19 Must my flock feed on what you have trampled and drink what you have muddied with your feet?

20 “‘Therefore this is what the Sovereign Lord says to them: See, I myself will judge between the fat sheep and the lean sheep.(AI) 21 Because you shove with flank and shoulder, butting all the weak sheep with your horns(AJ) until you have driven them away, 22 I will save my flock, and they will no longer be plundered. I will judge between one sheep and another.(AK) 23 I will place over them one shepherd, my servant David, and he will tend(AL) them; he will tend them and be their shepherd.(AM) 24 I the Lord will be their God,(AN) and my servant David(AO) will be prince among them.(AP) I the Lord have spoken.(AQ)

25 “‘I will make a covenant(AR) of peace(AS) with them and rid the land of savage beasts(AT) so that they may live in the wilderness and sleep in the forests in safety.(AU) 26 I will make them and the places surrounding my hill a blessing.[a](AV) I will send down showers in season;(AW) there will be showers of blessing.(AX) 27 The trees will yield their fruit(AY) and the ground will yield its crops;(AZ) the people will be secure(BA) in their land. They will know that I am the Lord, when I break the bars of their yoke(BB) and rescue them from the hands of those who enslaved them.(BC) 28 They will no longer be plundered by the nations, nor will wild animals devour them. They will live in safety,(BD) and no one will make them afraid.(BE) 29 I will provide for them a land renowned(BF) for its crops, and they will no longer be victims of famine(BG) in the land or bear the scorn(BH) of the nations.(BI) 30 Then they will know that I, the Lord their God, am with them and that they, the Israelites, are my people, declares the Sovereign Lord.(BJ) 31 You are my sheep,(BK) the sheep of my pasture,(BL) and I am your God, declares the Sovereign Lord.’”

Footnotes

  1. Ezekiel 34:26 Or I will cause them and the places surrounding my hill to be named in blessings (see Gen. 48:20); or I will cause them and the places surrounding my hill to be seen as blessed