Første Krønikebog 21
Dette er Biblen på dansk
21 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel. 2 David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!" 3 Men Joab svarede: "Måtte Herren forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" 4 Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. 5 Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000. 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
7 Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel. 8 Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" 9 Men Herren talede således til Gad, Davids Seer: 10 "Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" 11 Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger Herren: Vælg! 12 Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med Herrens Sværd og Pest i Landet, i hvilke Herrens Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 13 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
14 Så sendte Herren Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads. 16 Da David løftede sit Blik og så Herrens Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt; 17 og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"
18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse Herren et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads. 19 Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i Herrens Navn. 20 Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede. 21 Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. 22 Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!" 23 Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!" 24 - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!" 25 Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen; 26 og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret, 27 Og på Herrens Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28 På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; 29 men Herrens Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon. 30 Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens Engels Sværd.
Første Krønikebog 21
Bibelen på hverdagsdansk
Davids mønstring af hæren(A)
21 Satan ønskede at bringe Israels folk i ulykke, så han gav David den tanke at foretage en optælling af Israels samlede hærstyrke.
2 David sagde derfor til Joab og de øvrige officerer: „Rejs rundt blandt alle Israels stammer fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og optæl alle de våbenføre mænd. Kom så tilbage og fortæl mig, hvor mange jeg råder over.”
3 Men Joab svarede: „Gud give, at din hær må vokse til 100 gange af, hvad den er nu. Min herre og konge, er de ikke alle loyale over for dig? Hvorfor vil du begå denne synd? Hvorfor bringe ulykke over Israels folk?”
4 Imidlertid sejrede kongens ord over Joabs protester, så Joab rejste landet rundt for at foretage optællingen. Da han vendte tilbage til Jerusalem, 5 meddelte han David det samlede tal på landets våbenføre mænd: I hele Israel var der 1.100.000 mand, heraf 470.000 i Juda. 6 Joab havde dog undladt at foretage optælling i Levis og Benjamins stammeområde, for han var meget ilde til mode over kongens befaling. 7 Gud var også vred over optællingen. Derfor ville han straffe Israel.
8 Da sagde David til Gud: „Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig!”
9 Så sagde Herren til profeten Gad, som var i Davids tjeneste: 10 „Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.” 11 Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: 12 „Vælger du tre år med hungersnød? Eller tre måneder på flugt for dine fjender? Eller tre dage, hvor Herrens engel sender pest over hele Israels land? Sig mig, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig!”
13 „Det er et frygteligt valg,” sukkede David. „Men det er bedre at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”
14 Da sendte Herren pest over hele Israel, og 70.000 mænd døde. 15 Da dødsenglen skulle til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. „Stop!” sagde han til englen. „Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. 16 Da David så Herrens engel stå stille i luften med sit sværd rettet mod Jerusalem, kastede han og hans ledere sig på knæ med ansigtet mod jorden. De var alle klædt i sæk og aske.
17 „Det er mig, der har syndet ved at mønstre min hær,” sagde han. „Alle disse mennesker er som uskyldige får. Herre, min Gud, lad dog straffen ramme mig og min familie. Du må ikke tilintetgøre dit folk.”
18 Derpå sagde Herrens engel til Gad: „Sig til David, at han skal bygge et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads.” 19-20 David var lydig mod Herrens befaling og opsøgte Ornan, der var i færd med at tærske hvede. Da Ornan vendte sig om, fik han øje på englen, og hans fire sønner løb i skjul, mens han selv fortsatte med at tærske. 21 Kort efter opdagede Ornan kongen, der nærmede sig. Straks forlod han tærskepladsen, løb kong David i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran ham.
22 David sagde til Ornan: „Lad mig købe tærskepladsen af dig til dens fulde pris, så jeg kan bygge Herren et alter og få pesten til at standse.”
23 „Tag den bare, min herre og konge, og gør med den, hvad du vil,” svarede Ornan. „Her, jeg giver dig mine okser til brændofferet, tærskeslæderne til offerbrænde og brug min hvede til afgrødeofferet. Jeg giver dig det hele!”
24 „Nej,” svarede kong David, „jeg vil betale dig den fulde pris. Jeg kan ikke tage, hvad der tilhører en anden, og ofre det til Herren. Jeg vil ikke bringe ofre, der ikke har kostet mig noget!”
25 Så betalte David Ornan 600 guldstykker for hele området, 26 hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Han bad Herren om nåde, og Herren svarede ved at sende ild fra himlen, som fortærede ofrene på alteret. 27 Herren befalede derefter englen at stikke sværdet i skeden.
28 David fortsatte nu med at ofre til Herren på jebusitten Ornans tærskeplads, fordi Herren dér havde svaret på hans bøn. 29 Herrens telt og brændofferalteret, som Moses havde lavet i ørkenen, stod stadig på højen ved Gibeon. 30 Men David turde ikke tage derhen for at søge Herren, for han var bange for Herrens engels sværd.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.