Add parallel Print Page Options

Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet sørger de over tabet af Kir-Haresets rosinkager,[a] over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne få landenes herskere til at gå i gulvet.[b] Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i ørkenen og hinsides havet. Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinmarker. Mine tårer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugthøst og afgrøder blev ødelagt under fjendens sejrsråb. 10 Glæden er borte, fryden forstummet. Høstfolkenes festlige sang høres ikke mere i vinmarkerne. Ingen træder druer i persekarrene. De muntre råb er ophørt.

Read full chapter

Footnotes

  1. 16,7 Måske har der oprindeligt stået: „Kir-Heres’ mænd” som i parallelstedet i Jer. 48,31.
  2. 16,8 Eller: „Sibmas vinmarker, som landenes herskere har nedtrampet.”