Add parallel Print Page Options

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs? Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder, 4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft. Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb? Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under? Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv. For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til. 10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud; 11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken 13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker; 14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv; 15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop. 16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme: 17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber? 18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl, 19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet! 20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde. 21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."

Elifaz’ første tale til Job

Da svarede Elifaz:

„Måske bliver du vred, hvis jeg siger noget,
    men jeg kan ikke holde mig tilbage længere.
Du har opmuntret mange i tidens løb
    og været til trøst for de sørgende.
Du har støttet dem, der var ved at segne,
    givet nyt mod til dem, der var ved at give op.
Nu, hvor det gælder dig selv, er du modløs,
    dine egne problemer har helt slået dig ud!

Din ærefrygt for Gud burde give dig tillid.
    De, der gør det rette, bør ikke leve i håbløshed.
Bliver en uskyldig overøst med ulykker?
    Straffer Gud en retskaffen mand?
Jeg ved, at de, der sår overtrædelser og synd,
    også må høste, hvad de har sået.
Når Gud ånder på dem, går de til grunde,
    hans vredes pust gør det af med dem.
10 En løve kan brøle, så meget den vil,
    ungløven vise tænder,
men Gud har al magten,
    han brækker med lethed løvens tænder.
11 Da dør selv den stærkeste løve af sult,
    dens unger må klare sig selv.

12 Der kom et ord til mig i det skjulte,
    mit øre opfangede den svage hvisken.
13 Det kom i et syn om natten,
    mens andre sov deres søde søvn.
14 Jeg blev bange og skælvede af skræk,
    jeg rystede over hele kroppen,
15 et vindpust strøg hen over mit ansigt,
    hårene rejste sig på mit hoved.
16 Jeg kunne ane en skikkelse foran mig,
    men kunne ikke se, hvem det var.
Den standsede op,
    og jeg hørte en hviskende stemme:
17 ‚Kan et menneske være fejlfrit i Guds øjne?
    Kan en skabning stå skyldfri over for sin Skaber?’
18 Gud kan ikke engang stole på englene,
    hans himmelske sendebud er ikke fejlfri.
19 Hvad så med mennesker, støvets børn,
    som har deres hjem på jorden?
De mases så let som møl,
20     der går til grunde på et øjeblik.
Uden at man skænker dem en tanke,
    knuses de og forsvinder for evigt.
21 Deres liv slutter brat, og de dør
    midt i al deres uvidenhed.

Eliphaz

Then Eliphaz the Temanite(A) replied:

“If someone ventures a word with you, will you be impatient?
    But who can keep from speaking?(B)
Think how you have instructed many,(C)
    how you have strengthened feeble hands.(D)
Your words have supported those who stumbled;(E)
    you have strengthened faltering knees.(F)
But now trouble comes to you, and you are discouraged;(G)
    it strikes(H) you, and you are dismayed.(I)
Should not your piety be your confidence(J)
    and your blameless(K) ways your hope?

“Consider now: Who, being innocent, has ever perished?(L)
    Where were the upright ever destroyed?(M)
As I have observed,(N) those who plow evil(O)
    and those who sow trouble reap it.(P)
At the breath of God(Q) they perish;
    at the blast of his anger they are no more.(R)
10 The lions may roar(S) and growl,
    yet the teeth of the great lions(T) are broken.(U)
11 The lion perishes for lack of prey,(V)
    and the cubs of the lioness are scattered.(W)

12 “A word(X) was secretly brought to me,
    my ears caught a whisper(Y) of it.(Z)
13 Amid disquieting dreams in the night,
    when deep sleep falls on people,(AA)
14 fear and trembling(AB) seized me
    and made all my bones shake.(AC)
15 A spirit glided past my face,
    and the hair on my body stood on end.(AD)
16 It stopped,
    but I could not tell what it was.
A form stood before my eyes,
    and I heard a hushed voice:(AE)
17 ‘Can a mortal be more righteous than God?(AF)
    Can even a strong man be more pure than his Maker?(AG)
18 If God places no trust in his servants,(AH)
    if he charges his angels with error,(AI)
19 how much more those who live in houses of clay,(AJ)
    whose foundations(AK) are in the dust,(AL)
    who are crushed(AM) more readily than a moth!(AN)
20 Between dawn and dusk they are broken to pieces;
    unnoticed, they perish forever.(AO)
21 Are not the cords of their tent pulled up,(AP)
    so that they die(AQ) without wisdom?’(AR)