Add parallel Print Page Options

Herrens Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.

Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre Herren kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel. Thi se, fra sit Sted går Herren ud, stiger ned, skrider frem over Jordens Høje; under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt - alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem? Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset. Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til Skøgeløn bliver de atter.

Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:

Ulægeligt er Herrens Slag, thi det når til Juda, til mit Folks Port rækker det hen, til Jerusalem. 10 Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i Bet-Leafra! 11 Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve; 12 og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom ned fra Herren til Jerusalems Porte. 13 Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser fandtes i dig. 14 Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er Akzibs Huse for Israels Konger. 15 End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlig hed komme. 16 Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som en Grib; thi de bortføres fra dig.

Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.

Dom over Nordriget og Sydriget

Hør godt efter, alle folkeslag.
    Lyt til mig, alle jordens beboere.

Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
    tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
Han forlader sin himmelske bolig,
    træder ned på bjergenes tinder.
De smelter som voks under hans vrede,
    som ved en syndflod skylles højene væk.
For Israels folk har vendt sig fra Herren,
    Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
    Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
    Var det ikke Jerusalem?
Derfor bliver Samaria til en ruinhob,
    et sted, hvor der plantes vinstokke.
Herren smider husenes sten ned i dalen,
    så fundamenterne ligger blottede tilbage.
Alle stenstøtter skal smadres,
    alle afgudsbilleder brændes.
De afskyelige afguder
    skal blive til affald.
Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,
    nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.

Derfor vil jeg sørge og klage,
    gå barfodet omkring uden kjortel.
Jeg vil hyle som en sjakal
    og skrige som en struds.
For Samaria er dødeligt såret,
    og Juda vil få samme skæbne.
Ulykken banker på mit eget folks port,
    snart når den frem til Jerusalem.
10 Fortæl det ikke til filistrene i Gat,
    vis dem ikke jeres sorg.
Kast støv på hovedet,
    Bet-Leafras borgere.[a]
11 Shafirs folk bliver ydmyget,
    i laser bliver de ført i eksil.
Za’anan bliver belejret,
    så ingen kan komme ud.
Bet-Etzel er klædt i sorg,
    for ulykken standsede ikke der.
12 Marots indbyggere håber på det bedste,
    men det er forgæves.
Herrens straf er på vej,
    den nærmer sig Jerusalems port.
13 Spænd hestene for vognen og flygt,
    I folk fra Lakish.
Det var jer, der indførte Israels afguder,
    og derved førte I Jerusalem til fald.
14 Tag afsked med Moreshet-Gat,
    for den bliver overtaget af nye ejere.
Akzib har intet haft af værdi,
    som Judas[b] konger kunne bruge.
15 Maresha bliver erobret af fjenden,
    Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.
16 Judas land, græd over dine indbyggere,
    klip dig skaldet som en grib,
for de bliver taget fra dig
    og ført bort som fanger.

Footnotes

  1. 1,10 At kaste støv eller aske i hovedet på sig selv var et tegn på dyb sorg. Navnene på de ti byer danner ordspil. Bet-Leafra betyder „støvets hus”. Sandsynligvis er der tale om fem byer nord for Jerusalem i v. 10-12 og fem byer syd for i v. 13-15. Tallet 10 betyder herredømme eller kongerige, og det antyder, at Judas kongedømme snart er forbi.
  2. 1,14 Ordret: „Israels konger”, men der tænkes sandsynligvis på den del af Israel, som normalt kaldes Juda.

The word of the Lord that came to Micah of Moresheth(A) during the reigns of Jotham,(B) Ahaz(C) and Hezekiah,(D) kings of Judah(E)—the vision(F) he saw concerning Samaria and Jerusalem.

Hear,(G) you peoples, all of you,(H)
    listen, earth(I) and all who live in it,
that the Sovereign Lord may bear witness(J) against you,
    the Lord from his holy temple.(K)

Judgment Against Samaria and Jerusalem

Look! The Lord is coming from his dwelling(L) place;
    he comes down(M) and treads on the heights of the earth.(N)
The mountains melt(O) beneath him(P)
    and the valleys split apart,(Q)
like wax before the fire,
    like water rushing down a slope.
All this is because of Jacob’s transgression,
    because of the sins of the people of Israel.
What is Jacob’s transgression?
    Is it not Samaria?(R)
What is Judah’s high place?
    Is it not Jerusalem?

“Therefore I will make Samaria a heap of rubble,
    a place for planting vineyards.(S)
I will pour her stones(T) into the valley
    and lay bare her foundations.(U)
All her idols(V) will be broken to pieces;(W)
    all her temple gifts will be burned with fire;
    I will destroy all her images.(X)
Since she gathered her gifts from the wages of prostitutes,(Y)
    as the wages of prostitutes they will again be used.”

Weeping and Mourning

Because of this I will weep(Z) and wail;
    I will go about barefoot(AA) and naked.
I will howl like a jackal
    and moan like an owl.
For Samaria’s plague(AB) is incurable;(AC)
    it has spread to Judah.(AD)
It has reached the very gate(AE) of my people,
    even to Jerusalem itself.
10 Tell it not in Gath[a];
    weep not at all.
In Beth Ophrah[b]
    roll in the dust.
11 Pass by naked(AF) and in shame,
    you who live in Shaphir.[c]
Those who live in Zaanan[d]
    will not come out.
Beth Ezel is in mourning;
    it no longer protects you.
12 Those who live in Maroth[e] writhe in pain,
    waiting for relief,(AG)
because disaster(AH) has come from the Lord,
    even to the gate of Jerusalem.
13 You who live in Lachish,(AI)
    harness fast horses to the chariot.
You are where the sin of Daughter Zion(AJ) began,
    for the transgressions of Israel were found in you.
14 Therefore you will give parting gifts(AK)
    to Moresheth(AL) Gath.
The town of Akzib[f](AM) will prove deceptive(AN)
    to the kings of Israel.
15 I will bring a conqueror against you
    who live in Mareshah.[g](AO)
The nobles of Israel
    will flee to Adullam.(AP)
16 Shave(AQ) your head in mourning
    for the children in whom you delight;
make yourself as bald as the vulture,
    for they will go from you into exile.(AR)

Footnotes

  1. Micah 1:10 Gath sounds like the Hebrew for tell.
  2. Micah 1:10 Beth Ophrah means house of dust.
  3. Micah 1:11 Shaphir means pleasant.
  4. Micah 1:11 Zaanan sounds like the Hebrew for come out.
  5. Micah 1:12 Maroth sounds like the Hebrew for bitter.
  6. Micah 1:14 Akzib means deception.
  7. Micah 1:15 Mareshah sounds like the Hebrew for conqueror.