Add parallel Print Page Options

11 Herren afskyr overlagt bedrag,
    men glæder sig over oprigtig ærlighed.
Hovmod fører til fald,
    ydmyghed fører til visdom.
Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
    de onde ødelægges af deres uærlighed.
Rigdom gavner intet på dommens dag,
    retskaffen levevis redder fra døden.
De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
    de onde rammes af deres egen ondskab.
De godes retsindighed bliver deres redning,
    de svigefulde snubler i deres griskhed.
Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
    for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
De gudfrygtige reddes ud af faren,
    de gudløse fanges i snaren.
Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
    retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
    når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
    de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
    den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
    den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
    vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
    den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
    nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
    ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
    de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
    at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
    men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
    men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
    er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
    de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
    gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
    den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
    de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
    den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
    den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
    tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
    den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?

11 Falske Vægtskåle er Herren en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind. Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom. Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde. Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden. Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse. Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå. Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister. Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted. Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab. 10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund. 12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier. 13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen. 14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd. 15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag. 16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom. 17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød. 18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn. 19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død. 20 De svigefulde er Herren en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. 21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri. 22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne. 23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente. 24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler. 25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv. 26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger. 27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. 28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv. 29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl. 30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle. 31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.