Add parallel Print Page Options

18 De, der isolerer sig, søger deres eget,
    de opponerer mod al sund fornuft.
En tåbe prøver ikke på at forstå andre,
    han har nok i at lufte sin egen mening.
Ondskab går hånd i hånd med foragt,
    skam følges med vanære.
Visdom forfrisker som en rislende kilde,
    styrkende ord er som koldt, frisk vand.
Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige
    og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.
Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
    deres tale inviterer til slagsmål.
Tåbernes ord bringer dem til fald,
    deres tale kan koste dem livet.
Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.
At være doven og forsømme sit arbejde
    er lige så slemt som at øve hærværk.
10 Herren er som et stærkt fæstningstårn,
    den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11 Den riges velstand er hans falske tryghed,
    han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12 Hovmod fører til fald,
    ydmyghed bringer ære.
13 At give et svar uden først at lytte
    er både tåbeligt og skændigt.
14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
    men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15 Den forstandige er på jagt efter kundskab,
    den kloge er på udkig efter visdom.
16 At give en gave kan åbne mange døre
    og bane vej til magtfulde personer.
17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
    i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
    kan en lodkastning give en løsning.
19 Når slægtninge bliver uvenner,
    rejses en mur imellem dem.
20 Gode ord giver mad i huset,
    de rette ord giver fremgang i livet.
21 Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
    man må leve med konsekvensen af sine ord.
22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
    det er et udtryk for Herrens velsignelse.
23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
    den rige har råd til at være uforskammet.
24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
    og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.

18 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid. Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset. Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges. Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde. Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten. Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug, Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv. Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen. Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland. 10 Herrens Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges. 11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur. 12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære. 13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel. 14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd? 15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab. 16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store. 17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter. 18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad. 19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg. 20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde. 21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt. 22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra Herren. 23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord. 24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.