6 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag, ² er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord, ³ gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste; ⁴ und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile, ⁵ red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd. ⁶ Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. ⁷ Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, ⁸ sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. ⁹ Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? ¹⁰ Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: ¹¹ som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. ¹² En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, ¹³ som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, ¹⁴ som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; ¹⁵ derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. ¹⁶ Seks Ting hader Herren, syv er hans Sjæl en Gru: ¹⁷ Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, ¹⁸ et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, ¹⁹ falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

²⁰ Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, ²¹ bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; ²² på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; ²³ thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej ²⁴ for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge! ²⁵ Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej! ²⁶ Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl. ²⁷ Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder? ²⁸ Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides? ²⁹ Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf. ³⁰ Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult? ³¹ Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods. ³² Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så; ³³ han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam. ³⁴ Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag; ³⁵ ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.