Salme 109
Dette er Biblen på dansk
109 Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs! 2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge, 3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; 4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn; 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre, 7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd; 8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden; 9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke; 10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem; 11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods; 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; 13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt: 14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, 15 altid være de, Herren for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden, 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde; 17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! 18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben; 19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer! 20 Det være mine Modstanderes Løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Men du, o Herre, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld! 22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig; 23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud; 24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve; 25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de 26 Hjælp mig, Herre min Gud, frels mig efter din Miskundhed, 27 så de sander, det var din Hånd, dig, Herre, som gjorde det! 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; 29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe! 30 Med min Mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i Mængden; 31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Salme 109
Bibelen på hverdagsdansk
Bøn under forfølgelse
109 Til korlederen: En sang af David.
Gud, jeg lovsynger dig.
Forbliv ikke tavs og afvisende,
2 mens onde mennesker lyver om mig,
bagtaler mig med deres falske anklager.
3 De taler ondskabsfuldt om mig,
hader mig, skønt jeg intet har gjort.
4 Jeg elsker dem og går i forbøn for dem,
men alligevel anklager de mig groft.
5 De gengælder mig ondt for godt,
belønner min venlighed med had.
6 Lad en anklager stå frem
og føre sag mod min fjende i retten.
7 Lad ham blive kendt skyldig,
lad hans selviske bønner blive afsløret.
8 Gør hans livstid kort,
lad en anden overtage hans lederfunktion.
9 Lad hans børn blive faderløse
og hans hustru enke.
10 Lad dem tigge sig til dagligt brød
og blive jaget fra hus og hjem.
11 Lad hans kreditorer overtage hans ejendom,
lad fremmede røve hans formue.
12 Lad ingen vise ham barmhjertighed
eller have ondt af hans efterladte børn.
13 Lad hans slægt dø ud,
så hans navn for altid er glemt.
14 Husk hans forfædres ondskab,
tilgiv ikke hans mors synd.
15 Herre, husk altid på hans synder,
men lad hans slægt blive glemt.
16 Han havde ikke tanke for andres vel,
men forfulgte de fattige, pinte de fortvivlede til døde.
17 Han elskede at forbande,
så lad ham være forbandet.
Han brød sig ikke om din velsignelse,
så lad være med at velsigne ham.
18 At forbande andre var en livsstil for ham,
det gennemtrængte ham fuldstændigt.
19 Lad hans forbandelser ramme ham selv og dække ham
som det tøj, han har på, det bælte, han bærer.
20 Det skal være din straf mod de fjender,
der udslynger løgne og dødstrusler imod mig.
21 Herre, frels mig for din æres skyld.
Lad mig opleve din nåde og godhed.
22 For jeg er i stor nød,
mit hjerte hamrer af angst.
23 Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder,
det bliver viftet væk som en flue.
24 Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster,
jeg er kun skind og ben.
25 Folk ser på mig med foragt,
de ryster på hovedet, når de ser mig.
26 Hjælp mig, min Herre og Gud,
red mig, for du er trofast.
27 Så vil de se, at det er dig, der griber ind.
De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.
28 Lad dem bare forbande,
for du velsigner mig.
Deres angreb vil mislykkes,
så de ydmyges, mens jeg fryder mig.
29 Lad mine fjender blive gjort skamfulde,
lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.
30 Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte.
Jeg vil prise dig i alles påhør.
31 For du er på de svages side,
du forsvarer dem overfor deres fjender.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.