Add parallel Print Page Options

13 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

Se til og svar mig, Herre min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for Herren, thi han var mig god!

Et fortvivlet menneskes bøn

13 Til korlederen: En sang af David.

Hvor længe vil du glemme mig, Herre?—For evigt?
    Hvor længe skal jeg vente på din hjælp?
        Hvor længe skal jeg kæmpe med sjæleangst?
Mine dage og nætter er fyldt med frygt.
    Hvor længe skal fjenden triumfere over mig?

Min Herre og Gud, åh, hør min bøn,
    grib ind og red mig fra døden.
Lad ikke mine fjender gå af med sejren,
    lad ikke mine uvenner glædes over min undergang.

Jeg stoler på dig og din trofasthed.
    Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse.
Jeg vil prise dig, Herre, med sang,
    for din underfulde godhed imod mig.