Add parallel Print Page Options

Herrens trofasthed og hjælp

138 En sang af David.

Jeg takker dig, Herre, af hele mit hjerte,
    lovsynger dig i alles påhør.[a]
Jeg bøjer mig i tilbedelse mod din helligdom,
    jeg priser dig, for du er trofast og sand.
Du er ophøjet over alt andet,
    og dit ord står urokkeligt fast.
Du svarer mig, når jeg råber om hjælp,
    giver mig livsmod og styrke igen.
Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
    når de hører de ord, du taler.
Ja, de skal synge om dine undere,
    og give dig den ære, som tilkommer dig.
Selv om du er så umådelig stor,
    tager du dig af de svage og ydmyge,
        men de stolte skubber du fra dig.
Når jeg står i problemer til halsen,
    er du med mig og redder mit liv.
Du holder fjendernes vrede i skak,
    frelser mig ved din vældige kraft.
Du fører mig igennem til sejr.
    Din trofaste kærlighed varer ved.
Opgiv mig ikke,
    men fuldend dit værk.

Footnotes

  1. 138,1 Mere ordret: „guders påhør”, men det vides ikke, om „guder” henviser til engle, afguder eller ledende personer. Det mest sandsynlige er, at der her tænkes på ledere i samfundet og præsteskabet, men LXX har oversat med det græske ord for englene.

138 Jeg vil prise dig Herre, at hele lovsynge dig for Guderne; jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord. Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. Alle Jordens Konger skal prise dig, Herre, når de hører din Munds Ord, og synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære, thi Herren er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand. Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse. Herren vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, Herre, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!