Add parallel Print Page Options

Davids sejrssang(A)

18 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.

Jeg elsker Herren,
    han er min redning.
Herren er min Klippeborg
    og min Beskytter.
Han er mit Skjul,
    hos ham søger jeg tilflugt.
Han er mit Skjold,
    min Frelse og min Fæstning.
Jeg kalder på Herren, den Højlovede,
    og frelses fra mine fjender.

Dødens reb omsluttede mig,
    undergangens bølger væltede ind over mig,
dødsriget strammede sit greb om mig,
    jeg sad fast i dødens fælde.
I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,
    jeg bad til Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sin helligdom,
    mit skrig nåede frem til hans ører.
Da rystede jorden og skælvede,
    bjergenes grundvolde bævede,
        for Herrens vrede var blusset op.
Røg væltede ud af hans næsebor,
    fortærende ild skød ud af hans mund,
        glødende kul sprang frem fra ham.
10 Han skubbede himlens forhæng til side
    og trådte ud på de mørke stormskyer.
11 Han steg op på en kerub og fløj,
    fór frem på vindens vinger.
12 Han hyllede sig i mørke,
    omgav sig med sorte tordenskyer.
13 Lynene glimtede foran ham,
    og haglene faldt fra skyerne.
14 Herren tordnede fra himlen,
    den højeste Gud lod sin røst høre.
15 Han skød sine pile,
    sendte fjenderne på flugt.
Han sendte sine lyn af sted,
    så fjenderne spredtes for alle vinde.
16 Herren fnyste i sin harme,
    så Jordens vande blev pisket op,
        og havets bund kom til syne.

17 Fra det høje rakte han hånden ud,
    trak mig op af det dybe vand.
18 Han frelste mig fra mine fjender,
    de hadede mig og var mig for stærke.
19 Da jeg var svag, overfaldt de mig,
    men Herren holdt mig fast
20 og førte mig i sikkerhed.
    Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21 Herren belønnede mig for mit retsind,
    tog hensyn til min uskyld,
22 for jeg har holdt mig til hans veje.
    Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23 Altid har jeg hans bud i tanke,
    aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke
    og holdt mig borte fra synden.
25 Herren har belønnet mig for min retfærd,
    han kender min pletfri levevis.
26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,
    retskaffen overfor de retskafne.
27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige,
    men er snu mod de snedige.
28 Du ophøjer de ydmyge,
    men ydmyger de hovmodige.
29 Herre, du er mit lys og mit håb,
    du tænder dit lys i mørket.
30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure
    og forcere enhver forhindring.

31 Guds veje er fuldkomne,
    hans løfter er sande.
Han er et skjold for dem,
    der søger ly hos ham.
32 Hvor findes der en gud som Herren?
    Hvor findes en klippe som ham?
33 Han giver mig styrke,
    han jævner vejen foran mig.
34 Han gør mine skridt sikre som hjortens,
    han giver mig fodfæste på bjergene.
35 Han træner mine arme til kamp,
    så jeg kan spænde kobberbuen.
36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold,
    du støtter mig med din højre hånd,
        din hjælp giver mig styrke.
37 Du udjævner stien foran mig,
    så jeg ikke snubler og falder.
38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,
    jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39 Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,
    de ligger faldne ved mine fødder.
40 Du gav mig styrke til kampen,
    du tvang mine modstandere i knæ,
41 du slog mine fjender på flugt,
    jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42 De råbte om hjælp,
    men ingen kom til undsætning.
De råbte til dig, Herre,
    men du ville ikke høre.
43 Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,
    jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,
    gav mig sejr over fremmede folkeslag,
        som nu er blevet mig underlagt.
45 Straks de hørte min røst, adlød de.
    De kom krybende hen til mig.
46 De tabte fuldstændig modet,
    kom skælvende frem fra deres skjul.

47 Herren lever!
Lovet være min redningsmand.
    Ære være min Gud, som frelste mig,
48 den Gud, som besejrede mine fjender,
    som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49 Herre, du reddede mig fra mine fjender.
    Du førte mig i sikkerhed,
        og frelste mig fra voldens mænd.

50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.
    Jeg vil synge om din storhed.
51 Du giver din konge en mægtig sejr,
    du viser nåde mod din salvede konge,
        mod mig og mine efterkommere til evig tid.

18 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David, som sang Herren denne Sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.

Herre, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke! Herre, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! Jeg påkalder Herren, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; i min Vånde påkaldte jeg Herren og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. 10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; 11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; 12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. 13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer. 14 Herren tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder. 15 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem. 16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre, for din Vredes Pust. 17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, 18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. 19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men Herren blev mig til Værn. 20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

21 Herren gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; 22 thi jeg holdt mig til Herrens Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud 23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. 25 Herren lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

29 Ja, min Lampe lader du lyse, Herre, min Gud opklarer mit Mørke. 30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er Herrens Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

32 Ja, hvem er Gud uden Herren, hvem er en Klippe uden vor Gud, 33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig, 34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene, 35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen! 36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor; 37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke. 38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, 39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod. 40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig; 41 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen. 42 De råbte, men ingen hjalp, til Herren, han svared dem ikke. 43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk; 45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig; 46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul. 47 Herren lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud, 48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod 49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. 50 Herre, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, 51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.