2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? ² Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: ³ "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

⁴ Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. ⁵ Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: ⁶ "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" ⁷ Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! ⁸ Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; ⁹ med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

¹⁰ Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, ¹¹ tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! ¹² Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!