25 Herre, jeg løfter min sjæl til dig ² min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig. ³ Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund. ⁴ Lad mig kende dine Veje, Herre lær mig dine Stier. ⁵ Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig. ⁶ Herre, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af. ⁷ Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o Herre! ⁸ God og oprigtig er Herren, derfor viser han Syndere Vejen. ⁹ Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej. ¹⁰ Alle Herrens Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd. ¹¹ For dit Navns Skyld, Herre, tilgive du min Brøde, thi den er stor. ¹² Om nogen frygter Herren, ham viser han den Vej, han skal vælge; ¹³ selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje. ¹⁴ Fortroligt Samfund har Herren med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt. ¹⁵ Mit Øje er stadig vendt imod Herren, thi han frier mine Fødder af Snaren. ¹⁶ Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm. ¹⁷ Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød. ¹⁸ Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder. ¹⁹ Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund. ²⁰ Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes. ²¹ Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, Herre. ²² Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!