Add parallel Print Page Options

Menneskets ondskab og Guds godhed

36 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David.

Onde mennesker har et oprørsk hjerte,
    de har ingen respekt for Gud.
De er blændet af deres eget hovmod,
    de vil ikke erkende deres egen synd.
Deres tale er løgn og bedrag,
    de er ligeglade med, hvad der er ret og rigtigt.
De ligger om natten og lægger onde planer,
    de gør bevidst det, de ved, er forkert,
        i stedet for at tage afstand fra det onde.

Herre, din nåde er uden ende,
    din trofasthed er uden begrænsning.
Din godhed er uden sidestykke,
    din visdom er ufattelig som havets dyb.
        Du holder hånden over både mennesker og dyr.
Hvor er din kærlighed fantastisk, Gud,
    mennesker søger ly i dine vingers skygge.
De nyder velsignelsen fra dit eget bord,
    og du lader dem drikke af din herligheds kilde.
10 Du er den, der giver liv til os alle,
    du er Lyset, som oplyser vores indre.
11 Din kærlighed omslutter dem, der følger dig,
    de oprigtige af hjertet kan regne med din hjælp.

12 Lad ikke de hovmodige trampe mig ned,
    eller gudløse mennesker jage mig bort.
13 Jeg ved, at de onde vil få deres straf,
    de bliver slået ud, så de ikke rejser sig igen.

36 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David.

Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje; thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham. Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt; på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke. Herre, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne, din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre, du frelser Folk og Fæ, hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge; de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm; 10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet. 12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort. 13 Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.