Add parallel Print Page Options

Bøn om hjælp mod fjenderne

En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.

Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,
    red mig fra alle mine forfølgere.
Lad dem ikke sønderrive mig som løver,
    slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.
Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,
    hvis jeg virkelig var skyldig,
hvis jeg havde svigtet mine venner
    eller uden grund udplyndret mine fjender,
kunne de med god ret sønderrive mig
    og trampe mig ned i støvet.
Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!
    Giv dem den straf, de fortjener.
Lad folkene samles foran dig.
    Tag plads på din høje trone.
        Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.
Frikend mig, for jeg er uskyldig.
    Jeg har ikke gjort noget forkert.
10 Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,
    men hjælp dem, der er uden skyld.
For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,
    du vejer vore motiver og inderste tanker.

11 Den almægtige Gud er mit skjold,
    han redder dem, der handler ret.
12 Gud er en retfærdig dommer,
    han dømmer de gudløse dag efter dag.
13 Hvis de ikke omvender sig,
    hvæsser han sværdet og spænder buen.
14 Han affyrer sine dødbringende våben,
    sender de brændende pile af sted.
15 De gudløse undfanger uret,
    er svangre med ondskab og føder løgn.
16 De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.
    De graver faldgruber, men falder selv i dem.
17 Deres onde planer giver bagslag,
    deres rænker rammer dem selv.
18 Jeg priser Herren, for han er god.
    Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.

En Sjiggajon af David, som han sang for Herren i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.

Herre min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. Herre min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder, har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men, så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

Herre, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten! Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! Herren dømmer Folkeslag. Mig dømme du, Herre, efter min Retfærd og Uskyld! 10 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. 11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; 12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; 14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile. 15 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; 16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. 17 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. 18 Jeg vil takke Herren for hans Retfærd, lovsynge Herren den Højestes Navn.