Add parallel Print Page Options

Lovprisning af den ideelle konge

72 En sang til Salomon.[a]

Gud, hjælp kongen at regere, som du ville have gjort,
    lær ham at være retfærdig som dig.
Må han lede dit folk på den rette måde
    og være villig til at hjælpe de hjælpeløse.

Da skal bjergene forkynde fred for folket
    og højene genlyde af retfærdighed.
Da skal han forsvare de svage,
    komme de magtesløse til hjælp
        og uskadeliggøre alle tyrannerne.
Da vil folket give dig[b] ære fra slægt til slægt,
    så længe solen og månen skinner på jorden.

Hans retfærdige styre vil bringe velsignelse
    som regnen, der væder jorden.
Under hans ledelse vil retfærdigheden vokse sig stærk,
    freden vil herske, så længe månen hersker på nattehimlen.
Hans rige skal strække sig fra hav til hav,
    fra Eufratfloden til verdens ende.
Fjerne nationer vil bøje sig for ham,
    hans fjender falde næsegrus i støvet.
10 Kongerne fra Tarshish og de fjerne lande skal svare ham skat,
    Sabas og Sebas regenter vil komme med deres gaver.
11 Alle konger vil underordne sig ham,
    alle folkeslag vil love ham troskab.

12 Han redder hver fattig, som råber om hjælp
    og fører de hjælpeløses sag.
13 Han har medlidenhed med de svage
    og redder de magtesløse fra overgreb.
14 Han frier dem fra vold og tyranni,
    for i hans øjne har de stor værdi.

15 Kongen længe leve!
    Han belønnes med guld fra Saba.
Folk vil bede for ham uafbrudt
    og velsigne ham dagen lang.
16 Der bliver overflod af korn i landet,
    det bølger hen over bakker og dale.
Frugttræerne skal trives som i Libanons plantager,
    kornet vokse tæt som græsset på marken.
17 Hans navn skal være kendt for evigt,
    så længe solen bliver i sin bane.
Alle folkeslag skal velsignes gennem ham
    og se ham som den, der er velsignet af Gud.

18 Lovet være Herren, Israels Gud,
    for kun han kan gøre sådanne undere.
19 Han er værdig til al vor lovsang for evigt.
    Må hans herlighed fylde al jorden.

Amen, amen.

20 Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.[c]

Footnotes

  1. 72,1 Selv om denne sang ikke direkte citeres i NT, anses den af både jøder og kristne for at være messiansk.
  2. 72,5 Det vil sige Gud. LXX har en anden tekst: „Han skal leve, så længe solen og månen er til.”
  3. 72,20 Bogen med salmer er sikkert redigeret flere gange gennem tiden, og det er uklart, hvornår denne sætning er fra.

72 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned. Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt. Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; 10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; 11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, 13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; 14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. 15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. 16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. 17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

18 Lovet være Gud Herren, Israels Gud som ene gør Undergerninger, 19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.