Add parallel Print Page Options

Hjælp mod fjenden

108 En sang af David.

Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
    jeg vil synge og spille til din ære.
Jeg vil gribe min harpe og lyre,
    når befrielsens sol står op.[a]
Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
    jeg vil synge din pris for de fremmede.
Din trofasthed fylder universet,
    din godhed når til skyerne.
Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Hør min bøn og gør brug af din magt,
    så dit elskede folk kan blive reddet.

Gud har talt fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
    jeg vil udmåle Sukkots dal.
Gilead tilhører mig,
    Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
    og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig
    og edomitterne være mine slaver.
        Jeg vinder sejr over filistrene.”

11 Hvem tager med os til den befæstede by?
    Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
    Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
    for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
    for han vil trampe vore fjender ned.

Footnotes

  1. 108,3 Mere ordret: „Rejs dig ved morgenrøden.” Da solens lys driver nattens mørke på flugt, er morgenrøden et billede på det øjeblik, befrielsen kommer.