Add parallel Print Page Options

Bekendelse og tilgivelse

32 En visdomssang[a] af David.

Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet,
    hvis synderegister er slettet.
Lykkelige er de mennesker,
    som Herren ikke tilregner skyld,
        de, som er oprigtige af hjertet.

Før jeg var villig til at indrømme min skyld,
    havde jeg det helt elendigt.
        Jeg sukkede dagen lang.
Dag og nat lå din hånd tungt på mig,
    jeg følte mig trykket som under en hedebølge.
Så bekendte jeg omsider min synd for dig,
    søgte ikke længere at skjule mine forseelser.
Jeg sagde: „Jeg vil bekende mit oprør for Herren.”
    Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt.

Derfor bør enhver gudfrygtig søge dig,
    så længe der endnu er tid.
Hvis ulykkerne senere skyller ind over dem,
    er du parat til at redde dem.

Herre, du er mit skjulested,
    du skærmer mig fra ulykke.
        Derfor vil jeg juble af glæde.

Jeg vil instruere og undervise dig,
    jeg vil vise dig den vej, du skal gå.[b]
        Jeg vil give dig min personlige vejledning.
Vær ikke trodsig som heste og æsler,
    der skal tvinges med tømme og bidsel,
        når de ikke vil komme til dig.
10 De gudløse har mange problemer,
    men de, der stoler på Herren,
        oplever hans trofaste nåde.
11 Glæd jer i Herren, I, som er uskyldige.
    Fryd jer, I, som ønsker at adlyde ham.

Footnotes

  1. 32,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed.
  2. 32,8 Det er uklart, om det er Herren eller David, der taler i vers 8-9.