Add parallel Print Page Options

En kongelig bryllupssang

45 Til korlederen: En kærlighedssang af Koras slægt. Synges til melodien „Liljerne”.

Jeg har en skøn sang i mit hjerte,
    og jeg vil synge den til ære for kongen.
Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker,
    som skriveren bruger pen og blæk.
Du er umådelig smuk, herre konge,
    din stemme er dejlig at høre på,
        for Guds velsignelse er over dig.
Spænd sværdet om livet, du mægtige helt,
    stå frem i din herlighed og pragt.
Når du rider af sted på den kongelige hest,
    kæmper du for sandhed og ret.
        Da vil du opleve en mægtig sejr.
Dine pile er skarpe,
    de vil ramme dine fjender i hjertet.
        Hære vil falde for dine fødder.

Dit rige, herre,[a] skal bestå for evigt,
    du regerer med retfærdighed.
Du elsker det gode og hader det onde.
    Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
        med glædens olie frem for andre.
Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
    du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10 De skønne prinsesser kommer dig i møde,
    din kommende dronning er på vej,
        smykket med Ofir-guld.

11 Hør, min datter, du kongelige brud,
    tag afsked med dit land og dit folk.
12 Kongen begærer dig, du skønne.
    Vis ham ære, for han er din herre.
13 Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
    og søge at vinde din gunst.

14 Hvor er kongens brud dog bedårende,
    kjolen er smykket med perler og guld.
15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
    fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
    langsomt kommer de ind i bryllupssalen.

17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
    Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18 Du vil blive hyldet i mange lande,
    på grund af min sang vil du altid blive husket.

Footnotes

  1. 45,7 Eller: „Gud”. Det hebraiske ord elohim bruges både om Gud, om guder og om konger eller andre, der anses for at repræsentere Gud. Her er der nok tale om den ideelle konge, og verset er blevet fortolket som henvendt til Messias, jf. Hebr. 1,8.