Add parallel Print Page Options

52 Til Sangmesteren. En Maskil af David, da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

10 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 11 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.