Add parallel Print Page Options

Zefanias forudsiger verdens og Judas undergang

Zefanias var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija. Han modtog følgende profetiske budskab fra Herren, mens Josias, Amons søn, var konge i Juda.

„Jeg vil fjerne alt fra jordens overflade,” erklærer Herren.
    „Jeg vil udrydde både mennesker og dyr.
Jeg vil fjerne alt, hvad der førte mennesket til fald,
    sammen med de mennesker, der faldt.
        Hele menneskeheden skal forsvinde fra jordens overflade.
Jeg vil straffe Judas folk
    og ramme Jerusalems indbyggere.
Jeg vil fjerne, hvad der er tilbage af afgudsdyrkelsen
    og udrydde alle afgudspræsterne.
Jeg gør det af med mine frafaldne præster,
    så ingen vil huske dem mere.
Jeg vil udrydde dem, der på husenes tage
    tilbeder solen, månen og stjernerne,
og dem, der lover mig troskab,
    men samtidig tilbeder Molok.[a]
Jeg vil udrydde dem, som har vendt mig ryggen,
    så de ikke længere søger at gøre min vilje.”
Vis ærefrygt for den almægtige Gud,
    for han vil snart udføre sin dom.
Han har besluttet at ramme sit folk
    og har allerede udvalgt nogle til opgaven.
Herren siger: „Jeg vil straffe Judas ledere og kongeslægten,
    ja, alle der tilbeder fremmede guder.
Jeg vil straffe alle afgudsdyrkerne,
    som i deres templer planlægger vold og bedrageri.[b]
10 Når fjenden kommer, vil der lyde skrig fra Fiskeporten,
    høje råb fra den nye bydel
        og voldsomme tumulter fra de omkringliggende høje.
11 I, der bor på markedspladsen i dalsænkningen,
    sørg og græd, for I bliver de første, der omkommer.
12 Jeg vil gennemsøge Jerusalem med lys og lygte,
    straffe de selvsikre syndere, der tror,
        at Gud er ligeglad med, hvad de gør.
13 Fjenden vil plyndre deres huse
    og stjæle deres rigdomme.
De kommer aldrig til at bo i de huse,
    som de er i færd med at bygge.
De kommer ikke til at smage vinen fra de vingårde,
    de har haft så travlt med at anlægge.
14 Min dom vil snart ramme jer.
    Dagen er nær og kommer med hast.
Det bliver en frygtelig dag,
    hvor selv de tapreste mænd vil græde,
15 for jeg udøser min vrede over byen.
    Det bliver en dag fuld af nød og fortvivlelse,
af ødelæggelse og undergang,
    håbløshed og mismod,
dysterhed og mørke,
    og kulsorte skyer på himlen.
16 Det bliver en dag med hornsignaler
    og høje krigsråb.
Selv de befæstede byer bukker under,
    og de høje fæstningstårne falder sammen.
17 Jeg vil ramme dem så hårdt,
    at de raver rundt som i blinde,
        for de har syndet imod mig.
Strømme af blod vil flyde i støvet,
    ligene ligge og rådne på jorden.
18 Deres sølv og guld kan ikke redde dem,
    når jeg udfører min dom over dem.
Min glødende vrede vil sætte verden i brand,
    så hele jordens befolkning får en brat og frygtelig død.”

Footnotes

  1. 1,5 Eller: „deres konge”, dvs. deres afgud. Afguden Molok kaldes også Milkom.
  2. 1,9 Teksten er uklar.